Giv slip på kontrollen

MIN AKTUELLE UDFORDRING: Der er kraftig vækst på menuen hos Morten Carl Malherbe Madsen, der er director of international supply chain and logistics, Norpharma A/S, og det ændrer ledelsesopgaven.

02.01.2014

SCM.dk

”Jeg skal bevæge mig fra at have total kontrol med det hele til at blive bedre til at give slip på kontrollen og overlade mange beslutninger til mine medarbejdere”, fortæller director of international supply chain and logistics Morten Carl Malherbe Madsen. Foto: Privat..

”Vi er vokset voldsomt i den tid, jeg har været ansat, og jeg oplever det derfor som om, jeg har fået et nyt job hvert år”, fortæller Morten Carl, der har ansvaret for den internationale forsyningskæde og logistik i den farmaceutiske virksomhed Norpharma A/S.

”Jeg arbejder med distribution i Europa, indkøb og planlægning for forsyninger til vores nordiske marked, ligesom jeg har haft ansvaret for opbygning af vores europæiske centrallager i Holland”, fortæller han og tilføjer:

”Vi har været gazellevirksomhed i seks år i træk og har øget vores omsætning voldsomt, men vi har de sidste par år også været udfordret af udløb af patenter på nogle af vores produkter. Det har medført et stærkt fokus på omkostninger, som i høj grad giver sig udtryk i pres på at reducere omkostninger i min del af forretningen, nemlig forsyningskæden”.

Fra syv til 13 medarbejdere
I takt med at omsætningen er vokset, er Morten Carls organisation også vokset, nemlig fra cirka syv til 13 medarbejdere.

”Tidligere var jeg vant til at træffe alle de væsentlige beslutninger og at lede direkte. Det er ikke længere muligt, og det er nok heller ikke hensigtsmæssigt. I dag skal jeg skabe resultater gennem andre, og det er en ganske anden ledelsesopgave end den direkte ledelsesopgave, jeg havde tidligere, da organisationen var mindre”, fortæller han.

Det er en af årsagerne til, at han har kastet sig ud i CBL, Certificate in Business and Leadership, ved Henley Business School. Det er en 1-årig international anerkendt uddannelse med fokus på forretningsforståelse og personligt lederskab, som samtidig udgør første del af Henley MBA uddannelsen for Executives.

Redskaber til ny lederopgave
”CBL-uddannelsen giver mig redskaber til at løfte den nye lederudfordring. Den giver et unikt refleksionsrum, hvor jeg får mulighed for at udvikle min bevidsthed om, hvad det er, jeg gør som leder, og hvordan jeg kan forbedre min lederrolle”, fortæller han og supplerer:

Om Morten Carl Malherbe Madsen

Uddannelse: Cand.scient.oecon, Syddansk Universitet.

Tidligere job: Management konsulent, PricewaterhouseCoopers.

Fritid: Betaler årligt golfabonnement – kommer dog sjældent af sted.

”Jeg skal bevæge mig fra at have total kontrol med det hele til at blive bedre til at give slip på kontrollen og overlade mange beslutninger til mine medarbejdere. Det går faktisk udmærket, synes jeg, men det kræver en ny lederadfærd og en ny måde at tænke på fra min side”.

Læs også: Min aktuelle udfordring: Lagerplads søges

Han fortæller for eksempel om den strategiproces, hans organisation netop har været igennem, hvor hans vigtigste opgave har været at inddrage medarbejderne fra første minut og lade medarbejderne få så meget indflydelse som muligt.

”Vi har nu oplevelsen af at stå sammen om en plan, og det er et godt fundament for at implementere strategien i hverdagen”.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

18.04.2024SCM.dk

Fremtidens plastproduktion skal udvikles af CO2

18.04.2024SCM.dk

Logistikaktør går sikkerheden efter i sømmene

16.04.2024DACHSER Intelligent Logistics

Sponseret

Dachser overtager logistikudbyderen Brummer

15.04.2024SCM.dk

Net zero mål for CO2 er problematiske for mange virksomheder

12.04.2024SCM.dk

Industrivirksomhed vender ESG-krav til fordel

11.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

CSRD - hvem, hvad, hvor og hvordan?

11.04.2024SCM.dk

Ny retspraksis i Europa: Klimabeskyttelse som menneskeret

09.04.2024SCM.dk

Vigtigt skridt for den grønne omstilling

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle