Fleggaard GmbH vælger Apport Systems som WMS sparringspartner

Fleggaard har valgt Apport Systems som WMS leverandør til deres lagre i Tyskland. Løsningen skal dække alt fra vare ind til de ender ude i butikkerne, og løsningen skal implementeres i løbet af 2012.

”For os er valget af Apport Systems oplagt. Som grænsehandlens største supermarkedskæde er det afgørende, at vi kan sikre korrekte leverancer og samtidig konstant øge vores serviceniveau til gavn og glæde for vores kunder. Samarbejdet med Apport Systems betyder, at vi med bl.a. optimale lager- og logistikløsninger kan holde fast i vores gule førertrøje. Det er en vigtig investering i fremtiden, og derfor har det været afgørende for os at vælge en samarbejdspartner, der lever op til vores idealer om kvalitet og professionalisme”, siger adm. direktør for Fleggaard Detail Mike Simonsen. 

”Fleggaard er jo en virksomhed som alle danskere kender, og det er derfor med en vis stolthed, at vi er blevet valgt til at levere en WMS løsning, der skal sikrer varernes flow ud i butikkerne. Det er derudover vores første løsning på det tyske marked, så det åbner nogle nye eksportmuligheder i forhold til de markeder vi arbejder på i dag”, udtaler salgsdirektør Asger Sandberg Petersen fra Apport Systems A/S. Fleggaard Koncernen er en af Danmarks største familieejede koncerner.
Koncernen består af en række forskellige datterselskaber, hvis aktiviteter spænder vidt - lige fra grænsehandel med dagligvarer, engrosvirksomhed med nonfood-produkter og leasing af transportmidler over hoteller og restauranter til corporate healthcare løsninger. Hertil kommer en række sideaktiviteter indenfor ejendomsadministration. Fleggaard Koncernen har ialt ca. 1.400 medarbejdere og omsætter årligt for omkring 3,8 milliarder kroner.

Mere fra...

18.03.2024Apport Systems A/S

Sponseret

Episode 2 Fremtiden for lagerstyring: AI og automatisering

19.02.2024Apport Systems A/S

Sponseret

Episode 1 Fremtiden for lagerstyring: AI og automatisering

31.01.2024Apport Systems A/S

Sponseret

P/H Poul Hansen får Apport Systems Enterprise lagerstyring.

30.01.2024Apport Systems A/S

Sponseret

Matas' vej til effektiv lagerstyring

19.12.2023Apport Systems A/S

Sponseret

Verdensmarked spilleren FlowCon International får Apport WMS.

DRINX vælger Apport WMS

30.06.2023Apport Systems A/S

Sponseret