Annonce

Opret nyhed

FedEx har både sparret penge og CO2, viser ny rapport fra logistikkæmpen. Foto: Chris Yarzab/flickr.

FedEx’ grønne tiltag bærer frugt

FedEx har reduceret sit CO2-udslip gennem to projekter. Ny rapport går i dybden med resultaterne.

LAGER & DISTRIBUTION

Fragtselskabet FedEx udsendte i sidste måned en rapport omhandlende resultaterne af to grønne initiativer, der udspringer af virksomhedens mål om at mindske sit aftryk.  

Det første initiativ går ud på, at fragtgiganten har købt nye, mere effektive fly og samtidig indført driftsmæssige forbedringer. I alt betyder det, at FedEx har skåret 1,47 millioner tons af sine flys CO2-udledning.

Flyprojektet betyder, at FedEx er godt på vej til at nå sine mål fra 2005, der blandt andet handler om at reducere sine flymaskiners kulstofudledning med 30 procent i år 2020. Indtil videre ligger reduceringsprocenten på 22.

Læs også: FedEx klar til AI og selvkørende biler

Det andet projekt slår ned på den firhjulede fragt. FedEx har investeret i køretøjer, der kører på alternative brændstoffer og samtidig kigget på, hvordan chaufførerne kan køre mest muligt energieffektivt. I alt har dette projekt sparet FedEx – og atmosfæren – for 217.000 tons CO2.

Læs også: Ford vil mindske CO2-udledningen i sin forsyningskæde

Selvom rapporten i mindre grad sætter fokus på de økonomiske aspekter i projekterne, er der også her positive resultater for fragtselskabet. Tilsammen har de to initiativer nemlig sparet FedEx for 281 millioner dollars i omkostninger – og det er alene i regnskabsåret 2016.

Læs hele rapporten fra FedEx her.

-CHM

Bring en kommentar

God kommentarskik. Hold en god tone i kommentarerne, undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter. Læg kun link på din kommentar, såfremt det er relevant for debatten. Vær opmærksom på, at debatten modereres af portalens redaktion.

Annonce

Relaterede virksomheder

Relaterede artikler

Annonce

Annonce

Annonce