02.02.2016  |  Strategi & ledelse

Indspark: Få styr på fundamentet

16 eksperter peger – trods den megen snak om droner, 3D-print, big data og IoT – på, at supply chain-ledernes største udfordring i 2016 er først at få styr på fundamentet.

I dag og i morgen bringer vi her på SCM.dk 16 eksperters bud på, hvad vi kan forvente af supply chain-udfordringer i 2016, og hvordan vi bedst tackler dem. Læs de første otte bud her og de sidste otte her.

Det er interessant læsning, der umiddelbart peger i mange forskelige retninger. Nogle tager udgangspunkt i det globale erhvervsliv, andre i dansk erhvervsliv og andre igen i en branche eller en specifik virksomhed. Men læser man nærmere efter, er der to tendenser, som træder frem.

Mange eksperter peger på de avancerede og nye fænomener som tingenes internet, big data, droner, deleøkonomi, omnichannel og skrappere krav om bæredygtighed. Fænomenerne bliver drevet af dels en teknologisk udvikling og dels en udvikling i markedets og forbrugernes reaktion på og anvendelse af de nye muligheder.

To udsagn lyder for eksempel: ”Danske virksomheder skal øge anvendelsen af internet of things for at opfylde kundernes forventninger til innovative grønne smarte løsninger”, og ”sammensmeltningen af cloud, smartphones og internettet vil kræve forsyningskæder, der er mere adrætte, tilpasningsdygtige og robuste…”.

Mennesker før systemer
Men læser man om de virkemidler, eksperterne anbefaler, tegner der sig et billede af, at det er back-to-basics. Det er basale dyder som OTD (on time delivery), stamdatadisciplin, opex (operational excellence), transparens, fokus på mennesker og processer FØR systemer samt ikke mindst S&OP (sales and operations planning), der skal bringe virksomhedernes forsyningskæder sikkert i land på fremtidens konkurrenceocean.

Fire anbefalinger lyder for eksempel: ”Vi skal forstå vores kunder bedre og sikre den rette balance mellem on-time-delivery (OTD)/lead-time versus service level agreements”, ”People, processes & systems – i den rækkefølge”, et grundlæggende element er… en organisering, der sikrer korrekte stamdata” samt ”de traditionelle værktøjer til omkostningsreduktioner som operational excellence etc. vil fortsat være de vigtigste”.

En supply chain-konsulent fortalte mig fornylig, at han ofte bliver mødt med flakkende øjne og uskarpe svar, når han spørger til kundernes definition af:

  • Hasteordrer
  • Service level agreements med kunderne
  • KPI’er - internt og eksternt

I de fleste virksomheder – store som små - er der tilsyneladende ikke entydighed omkring disse helt elementære elementer. Det tyder på, at danske supply chain-funktioner ikke har fundamentet i orden, og at de stadig har et stykke arbejde at udføre, når det handler om at være beredt til at bidrage til virksomhedernes konkurrencekraft.

Mere fra SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

www.scm.dk

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på optimering af forsyningskæden. Medlemmer på SCM.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af SCM.dk. Vi udkommer dagligt på SCM.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt ni gange om året med magasinet SCM+LOGIST…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere