Første Tesla-lastbiler bestilt i Skandinavien

De første ordre på Teslas nye Semi-lastbil er indløbet fra Skandinavien, og ikke overraskende er det to norske virksomheder, der står bag. Fødevaredistributøren Asko har bestilt 10 stk.

De første to norske ordrer på Tesla Semi omfatter i alt 11 lastbiler. Illustration: Tesla.

19.01.2018

Anders Kampmann, SCM.dk

I december åbnede Tesla således for bl.a. europæiske ordrer, og det har to skandinaviske virksomheder allerede reageret på. Ikke overraskende er begge selskaber fra Norge, hvor man gennem en årrække har gjort meget for at skabe gode betingelser for den elektriske bilisme, både for private og erhvervslivet, sådan som fx også Stena Recycling udnytter.

Umiddelbart inden jul offentliggjorde fødevaredistributøren Asko således, at man har forudbestilt 10 Semi’er. Det sker ud fra et ønske om at være ”en spydspids i den grønne omstilling”, som selskabet skriver i en pressemeddelelse.

Grossisten peger videre på, at man ser fremtidens lastbiler som værende enten elektriske eller hybrider, med el som det oplagte valg på korte eller mellemlange distancer med gode opladningsmuligheder, og hybrid til de længere strækninger.

Asko har kørt med elektriske lastbiler i knap to år, og derfor ønsker man også at være tidlig ude omkring Tesla Semi, selvom der, som selskabet skriver, er ”en del ubesvarede spørgsmål”. Man mener dog, at ”meget tyder på Tesla indfrier kravene i forhold til både rækkevidde, lasteevne og pris/driftsomkostninger”.

”Vi skal vide mere om bilen end vi gør i dag, før vi lukker ordren, men sådan har det jo også været med Teslas personbiler. Vi er nysgerrige og spændte, og vi håber dette vil trigge andre producenter til at satse på elektriske biler eller hydrogenbiler i fremtiden”, siger adm. direktør for Asko Norge, Tore Bekken, til E24.

Han oplyser samtidig at Asko – hvis ordren bliver gennemført som ventet – kommer til at betale 1,6 mio. norske kroner på Semi, og at man håber på at have lastbilerne inden udgangen af 2019, selvom han peger på at 2020 måske er mere realistisk.

Ellastbiler som central del af vedvarende energimål
Også det norske postvæsen, Posten Norge, har været på banen og lagt en ordre ind hos Tesla, dog kun på en lastbil. Posten Norge har med egne ord ”allerede en af verdens største flåder af elkøretøjer”, og den ser man altså frem til at udvide med en Semi i løbet af 2019.

”Vi ser at fremtiden er elektrisk i alle køretøjssegmenter. Derfor er det er vigtigt for os at teste ny teknologi så tidlig som muligt. Teknologiudviklingen går rigtig stærkt og de elektriske køretøjer, som kommer i den nærmeste fremtid, ser ud til at kunne indfri vores behov, når det gælder rækkevidde, sikkerhed og omkostninger”, siger pressechef i Posten Norge, John Eckhoff.

Læs også: Daimlers eldrevne letvægtslastbiler skal levere varer for Dachser

Posten og datterselskabet Bring, der også er aktive i Danmark, har reduceret sit drivhusgasudslip med over 40 procent siden 2009 og har for nylig sat et mål om kun at benytte vedvarende energikilder inden 2025. Elektrificering af køretøjer er ifølge selskabet en central del af dette mål.

-AK

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Denne artikel er del af et tema:

Tema om distribution

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

10.04.2024Tasklet Factory

Sponseret

Få styr på dit lager: Lagerchefens (gen)vej til succes

08.04.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Ny plukketruck er længe ventet

05.04.2024Swisslog

Sponseret

Inbjudan Webinar: Strategisk lagerautomation - 25 april

05.04.2024Zetes

Sponseret

Prévoté transforms inventory management with the ZetesMedea Full Pallet Inventory solution

05.04.2024SCM.dk

Materialehåndtering og robotautomatisering løftes til nyt niveau

04.04.2024TECSYS A/S

Sponseret

Er dit lager klar til en omnichannel strategi?

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle