ERP-udbydere sænker prisen på support
Oracle og SAP sænker nu supportgebyrer for de gamle versioner af deres ERP-systemer.
20 procent af det årlige licensgebyr for ERP-systemer fra Oracle og SAP har indtil nu været betaling for support. Og kunder, der har beholdt ældre versioner af softwaren, har kunnet risikere at betale yderligere ti procent for supporten. Noget, der har skullet motivere kunderne til at opdatere. Det skriver About.com. Men nu, hvor IT-budgetterne bliver beskåret, vil de færreste af Oracle og SAPs kunder bruge penge på opdateringer. Derfor vil begge ERP-udbydere nu sætte deres supportgebyrer for de gamle versioner ned. - MM