En vare uden foto er som en vare uden pris: Ret svær at sælge

Er betydningen af produktfotos overvurderet? Bliv klogere her – også på fremtiden for fotos versus Computer Generated Images – og få tips til at opnå flotte fotos.

Ville du købe et produkt uden pris?

Når du handler i en webshop, ville du så købe et produkt uden pris? Næsten ligeså klart et ”nej” lyder, hvis vi ikke kan se et billede af produktet:

”Et produktfoto er simpelthen en del af den essentielle information, der skal til, før kunden gennemfører et køb”, mener Henrik Wagner, som siden 2006 har haft sit fotostudie i Rødovre ved København. Siden da har han stået for tusindvis af de produktfotos, som vi hver dag ser på internettet og i tilbudsaviser, og i to år har han taget marketing- og planogramfotos for GS1Trade Image.

”Med al den information vi skal skimme igennem hver dag på diverse hjemmesider, bliver det i stigende grad afgørende at præsentere produkter på en måde, der er både flot og overskuelig. Her er detaljer, som at varer præsenteres fra den samme vinkel og på ensartede baggrunde, vigtige ift. at skabe et appellerende udtryk. Det her er ikke nødvendigvis noget, som webshopperen lægger mærke til bevidst – men tro mig, det gør en stor forskel for det samlede indtryk af webshoppens professionalisme, eller det modsatte”, vurderer Henrik. 

Standarder er et plus for kreativiteten

Det er også derfor, Henrik mener, at standarder er en hjælp i den kreative proces:

”Nogle har en idé om, at standarder er hæmmende, men der er jeg helt uenig. Standarder skaber et fundament af ensartethed i den kreative proces, som kan rodfæste alle de gakkede indfald, man kan have til designet i fx en webshop”, forklarer Henrik:

”Med produktfotos fra GS1Trade Image får du billeder af dit produkt fra flere vinkler, og så kan du selv bestemme hvilket ’look’ din webshop skal have”. 

For længe siden – men alligevel ikke SÅ længe siden

Henrik har været fotograf i 30 år og har dermed haft første parket til den teknologiske udvikling på området:

”I ’gamle dage’ da man ville starte op med digitale billeder i midten af 90’erne, gjorde man det på den måde, at man satte en scanner bag på kameraet, dér hvor filmen ellers ville have siddet – så mens billedet blev taget, blev det scannet ind på computeren. Det tog op til fire minutter og skulle foregå i andægtig stilhed, så intet blev rystet. Det var selvsagt en meget langsommelig proces, som i den grad begrænsede mulighederne for at bruge det i produktionsøjemed”, fortæller Henrik:

”Fra omkring år 2000 blev disse scannerbagstykker afløst af såkaldte one-shot bagstykker. Det var et stort fremskridt, men de var kun på 5 megapixel – dvs. teknisk set dårligere end en mobiltelefon i dag. I begyndelsen fyldte billedbehandling heller ikke meget; det var mest til at lappe lidt på fx kontrasten på billedet”.

Den teknologiske udvikling har betydet meget for fotografens håndværk. Så hvad med fremtiden?

”På et tidspunkt vil næsten alt blive lavet på computer, fx miljøbilleder som let og hurtigt vil kunne skabes i Photoshop eller lignende program. Vejen frem mod 100% Computer Generated Images er dog lidt længere, bl.a. fordi softwaren også skal modnes. I dag er det i hvert fald stadig meget hurtigere og billigere at fotografere et miljøbillede og derefter billedbehandle det. Men det skal nok komme: Om 5-10 år er computergrafikeren færdig med at skabe et billede fra bunden, inden fotografen er færdig med at sætte lamper op”, forudser Henrik. 

Det, du har betalt for, er faktisk også dit

”GS1Trade Image tilbydes som et nemt tilvalg til datakvalitetsservicen, GS1Trade Exact. Vi holder til i samme bygning, så når du som leverandør har sendt dine produkter til datakvalitetstjek hos GS1Trade Exact, sparer det dig tid og ressourcer samtidig at få taget de fotos, du har brug for. En pakkeløsning som gør, at du ikke skal sende vareprøver flere forskellige steder hen”, forklarer Henrik.

Morten Buch, Head of Services i GS1 Denmark supplerer:

”De leverandører, der har deres produkter i GS1Trade Sync har stort set alle sammen også brug for marketing- og spacefotos af dem, for det forventer deres kunder. Vi synes, det er god service at gøre det lettere for vores medlemmer at få standardiserede billeder. Standarderne er aftalt med detailhandlen og foodservicebranchen, så billederne har den størrelse, filformat o.l., som kunderne ønsker, og som gør, at de let kan anvende dem til deres formål – eksempelvis webshop, tilbudsavis og planogram”.

”Det specielle ved os er, at leverandøren har de fulde rettigheder til sine produktfotos, altså de billeder som vi tager i GS1Trade Image og som kommer i GS1Trade Sync. Og leverandøren betaler ikke afgift pr. billede der ligger i GS1Trade Sync. Det lyder måske underligt, men sådan det ikke med nogle andre fotoservices”, pointerer Morten. 

Fun facts:

  • Flasker er en udfordring for fotografen, fordi de ofte har skinnende etiketter (fx i guldtryk) samt områder, der skal være gennemsigtige. For at få et godt resultat skal der lys på bagfra, og der skal tages flere billeder, som derefter lægges sammen i Photoshop.
  • Det nemmeste at fotografere er et produkt i en mat, fast og kantet emballage, som fx en pakke lasagneplader. 

3 tips til dine sommer Instagram-fotos:

  • Prøv at få fronten af det objekt, du vil fotografere, til at være lysere end siderne
  • Prøv at få uskarp bag-/forgrund: Så fremstår dit objekt klarere
  • Fotografér gerne i modlys brug et stykke hvidt papir til at reflektere solens stråler op på fronten af det, du vil fotografere.

Må vi inspirere dig til at få mere ud af jeres medlemskab og den måde, I udnytter vores standarder og services? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Mere fra...

23.02.2023GS1 Denmark

Sponseret

Hvad har bilbatterier, brystimplantater, kaffekopper og flødeboller til fælles?

20.01.2023GS1 Denmark

Sponseret

Dansk Retursystem og GS1-stregkoder i unik kombination

22.09.2022GS1 Denmark

Sponseret

Stregkoder kan guide danskerne gennem mærkningsjunglen

19.09.2022GS1 Denmark

Sponseret

Ny undersøgelse: Smarte stregkoder minimerer madspild

15.09.2022GS1 Denmark

Sponseret

GS1 sætter standarden på Frode Laursens 166.000 kvm. store logistikcenter

04.05.2022GS1 Denmark

Sponseret

- Målet er at få GRØD ud i hele verden