Dymak A/S udvider i Kina
Handelsvirksomheden Dymak A/S i Odense, som afsætter emballager til mode, brugskunst-, og fødevarebranchen, har netop åbnet endnu et kontor i Kina.
Virksomheden vandt i 2002 Børsens gazellekonkurrence, og væksten er fortsat eksplosiv. Således beskæftiger virksomheden i dag 70 medarbejdere fordelt i Danmark, Holland og Kina, hvor antallet af ansatte netop nu runder 40. Dymak A/S` fokusområder er sourcing og logistik, herunder blandt andet udfærdigelse af certifikater og anden sikring af, at de enkelte varer er produceret i overensstemmelse med kundens krav.
Vi har mere end ti års erfaring som aktører på det kinesiske marked, og den knowhow vi har opbygget her er helt unik. Vi kan følge varerne tæt i hele processen fra design til forsendelse, fortæller Claus Bøgelund, en af indehaverne i Dymak A/S. - MS
www.dymak.dk