Det vil ske på toldområdet i 2018

I løbet af kort tid nedsætter Skatteministeriet og erhvervslivet arbejdsgrupper, der skal sikre, at erhvervslivet bliver inddraget i planlægningen og afprøvningen af nye IT-systemer på toldområdet. Det mener Henrik Beck, sekretariatsleder i EKFT.

Det vil ske på toldområdet i 2018

Det vil ske på toldområdet i 2018

Oprettelsesdato

15.01.2018 - 09:45

2018 bliver et travlt år på toldområdet, skrev EKFT i december sidste år. Her løfter Henrik Beck, sekretariatsleder i EKFT, sløret for hvad der er udsigt til i første halvdel af året.

Som noget første i det nye år skal Skatteministeriets Implementeringscenter For Told (ICT) og erhvervslivet nedsætte arbejdsgrupper, der skal sikre, at erhvervslivet blive inddraget i planlægningen og afprøvningen af nye IT-systemer. Det mener Henrik Beck er et særdeles godt tegn på, at Skatteministeriet er klar over risikoen for at ramme forbi skiven, hvis virksomhederne ikke kommer med input:

- Allerede i slutningen af 2020 er det ICT’s agt at have et helt nyt importsystem klar. Inden da skal det sendes i udbud, der skal findes en leverandør, den valgte leverandør skal have tid til at bygge systemer og virksomhederne skal have tid til at lave egne IT-tilpasninger. Særligt den allersidste fase ligger os meget på sinde. Der skal simpelthen i den sidste ende være tilstrækkelig tid til, at virksomhederne finder de helt rigtige IT-løsninger til at blive koblet hensigtsmæssigt på det helt nye IT-system, og derfor er vi som udgangspunkt meget opsatte på, at hjælpe ICT med snarest muligt at få fremdrift i tingene. Vi er simpelthen bange for, at erhvervslivet kommer under alvorligt tidspres i den sidste ende. Derfor presser vi på, men vi vil gøre det på en venlig og konstruktiv måde, siger Henrik Beck.

Vi ønsker omstillingsparat Toldstyrelse

I løbet af januar 2018 vil der også blive sat navn på de to kommende underdirektører i den nye Toldstyrelse. De skal assistere den nye Tolddirektør, Charlotte Møller, med at sætte handling bag ordene om at etablere en ny toldadministration, der i langt højere grad end tidligere skal understøtte danske virksomheders deltagelse i den internationale handel.

- Det vil få stor betydning for de danske virksomheder, i hvilken retning og med hvilket tempo omstillingen kommer til at foregå. Derfor vil vi mene, at det er vigtigt, at der bandt de toneangivende embedsmænd i den nye Toldstyrelse er en reel omstillingsparathed. Der skal være en ægte vilje til at gøre op med de systemer, som virksomhederne med rette opfatter som unødigt byrdefulde og besværlige. Blandt de ting, der skal ændres, er toldmyndighedernes nuværende koncept for gennemførelse af toldkontroller. Det er vi i dialog med embedsmændene om allerede, og vi skal mødes med repræsentanter for toldadministrationen om det igen i slutningen af januar. Også det er utroligt vigtigt for de danske virksomheder, siger Henrik Beck.   

Netværksmøder efter Brexit-afklaring

Skal Henrik Beck se længere fremad og skal identificere milepæle, der får toldmæssig betydning for de danske virksomheder, peget han på, at Brexit-processen meget snart kommer op i fart.

- Går det som planlagt, får vi allerede i slutningen af januar 2018 et fingerpeg om, hvilken slags overgangsordning EU vil tilbyde Storbritannien. Det betyder, at vi meget snart ved, hvornår Storbritannien træder ud af EU-Toldunionen, og fra hvornår der derfor bliver indført nye – og meget mere byrdefulde – toldformaliteter. I forbindelse med et EU-møde i slutningen af marts 2018 bliver sløret løftet for, hvad den kommende handels- og toldaftale mellem Storbritannien og EU vil komme til at indeholde, fortæller Henrik Beck.

Når spørgsmålene om hvad oghvornår er faldet på plads, vil EKFT afholde netværksmøder for virksomhederne om, hvordan dansk erhvervsliv forbereder sig bedst til den nye situation, der opstår.

- Forudsat at tidsplanen holder og forårsmånederne bringer den forventede fremdrift om hvad og hvornår, vil EKFT inden sommerferien afholde netværksmøder om de forventede toldmæssige konsekvenser af Brexit for virksomhederne i Danmark. Vi håbet meget, at vi i løbet af kort tid får så meget fast grund under fødderne, at det vil give mening at indbyde til informationsmøder om Brexit. Går det som forventet, har vi sikker viden om det videre Brexit-forløb i løbet kort tid, og så sender vi i god tid indbydelser ud til møder, der kommer til at foregå i det sene forår. Vi satser på både at tilgodese de øst- og vestdanske medlemsvirksomheder, fortæller sekretariatsleder Henrik Beck, der kan kontaktes på info@ekft.dk

EKFT afholder netværksmøder om de toldmæssige konsekvenser af Brexit i april/maj 2018, og indbydelser hertil vil blive udsendt, så snart vi ved mere om, hvad der vil komme til at gælde fra hvornår. Er EKFT’s medlemsvirksomheder utålmodige efter information om de forventede toldmæssige konsekvenser af BREXIT, er de velkomne til at kontakte EKFT på info@ekft.dk  

02.09.2019Erhvervslivets Kompetencecenter For Told

Sponseret

Brexit og toldkrigen udvikler sig dag for dag - kom og hør det seneste nye på EKFT's informationsmøder i september

13.08.2019Erhvervslivets Kompetencecenter For Told

Sponseret

Kom til EKFT-medlemsmøder i september om Brexit, toldkrig og frihandelsaftaler

06.08.2019Erhvervslivets Kompetencecenter For Told

Sponseret

Forbered jer på hård Brexit 31. oktober: EKFT indbyder snarest til nye medlemsmøder

28.02.2019Erhvervslivets Kompetencecenter For Told

Sponseret

Kom til EKFT-arrangementer om Brexit og frihandel

26.02.2019Erhvervslivets Kompetencecenter For Told

Sponseret

Godt med lidt mere styr på Brexit-processen

25.01.2019Erhvervslivets Kompetencecenter For Told

Sponseret

Betal ikke mere i told end nødvendigt