Det går fremad for speditionsbranchen

Indtjeningen og optimismen er stigende i den danske speditionssektor, men der er stadig behov for at øge produktiviteten, viser ny analyse fra Deloitte.

Det går fremad for speditionsbranchen i Danmark. Foto: Flickr/Nikolaj F. Rasmussen.

07.12.2015

SCM.dk

Siden finanskrisen ramte Danmark – og resten af verden – i 2008 har speditionsbranchen har svære betingelser, og væksten har været yderst begrænset. Men nu begynder det, ifølge en ny analyse fra revisions- og konsulentvirksomheden Deloitte, at lysne for den trængte sektor.

Læs også: Øget omsætning i bornholmsk fragtfirma

I sidste regnskabsår steg branchens samlede indtjening således pænt, og 81 procent af virksomhederne havde overskud, mens 78 procent tilsvarende havde en høj soliditet. Det er særligt de mindre virksomheder, der har formået at forbedre deres resultater.

”Mange store speditionsvirksomheder har haft et rigtig godt år, hvilket naturligvis sætter sit præg på hele branchens indtjening. Ser vi dog relativt på resultaterne, er det faktisk de næstmindste virksomheder, der har klaret sig bedst. De har samlet set formået at øge deres resultat med hele 92 procent. Det er ganske imponerende,” siger leder af Deloittes branchegruppe for spedition, Peder R. Pedersen, i en pressemeddelelse.

Produktiviteten skal op
I løbet af regnskabsåret 2014/2015 tjente speditionsvirksomhederne i gennemsnit 56 procent mere end året før, og 81 procent havde overskud mod 77 procent i 2013/14. 59 procent af virksomhederne har haft overskud hvert eneste år de seneste fem år. Den generelle tendens glæder analytikeren:

”Mange speditionsvirksomheder blev hårdt ramt af finanskrisen, og perioden efter har været præget af beskeden vækst. Derfor er det også ekstremt glædeligt at se, at branchen igen er tilbage på sporet, og at mange speditionsvirksomheder i dag har en fornuftig økonomi,” siger Peder R. Pedersen.

Til gengæld er produktiviteten i branchen ikke så god, som den kunne være, og det er et område, hvor virksomhederne skal forbedre sig, hvis de gode takter og den stigende omsætning og indtjening skal fastholdes fremover – ikke mindst i forhold til konkurrenterne i udlandet.

Læs også: SMV'er vil hente 50 procent af omsætningen i udlandet

”Når vi ser på omsætningen pr. medarbejder, viser tallene faktisk en negativ tendens lige nu. Det betyder, at branchens produktivitet over en bred kam er faldet. En del af dette fald er blevet opvejet af lavere fragtpriser og højere omsætning, men over tid er virksomhederne naturligvis nødt til at øge produktiviteten, hvis de skal klare sig i den internationale konkurrence,” siger Peder R. Pedersen.

Læs hele undersøgelsen her.

-AK

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

18.04.2024SCM.dk

Fremtidens plastproduktion skal udvikles af CO2

18.04.2024SCM.dk

Logistikaktør går sikkerheden efter i sømmene

14.04.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

10.04.2024SCM.dk

Et væld af nye emballageformer står på spring i Danmark

09.04.2024Industriens Fond

Sponseret

Kan vi klare os uden Kina?

05.04.2024Global AGV

Sponseret

5 fordele ved at skalere din produktion med AGV

03.04.2024WITRON Group

Sponseret

20 years of successful partnership

02.04.2024SCM.dk

Cybersikkerhed giver nye karriereveje for unge

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle