Det danske Dynamics AX-marked er i opbrud

Der sker store ændringer på det danske Dynamics AX-marked, og det er der flere årsager til, vurderer ERP-rådgiver Torben Storgaard fra HerbertNathan & Co.

15.12.2014

SCM.dk

Det danske Dynamics AX-marked er under forandring, og det er der ifølge ERP-rådgiver Torben Storgaard flere grunde til. Han er partner hos rådgivningsfirmaet HerbertNathan & Co. og står bag en ny rapport, der viser, at det både er Microsofts ERP-løsning Dynamics AX og hele partner-netværket, der ændrer sig i disse år. Det skriver Computerworld.

Læs også: Microsoft giver virksomheder ERP i skyen og på mobilen

"Med Dynamics AX 2012 har Microsoft for alvor bevæget sig op i enterprise-segmentet. Her er en løsning, der er tænkt til at kunne understøtte virksomheder, der arbejder globalt og har en supply chain, der er globalt orienteret", siger Torben Storgaard til computerworld.dk.

Partnere køber op
Han mener, at udviklingen i Dynamics AX medfører, at mange af Microsoft-partnerne gerne vil stå stærkere, hvilket blandt andet kan ses ved de opkøb, der har været i markedet. 

"EG er en af dem, der har været mest aggressive i de seneste år, da de har en klar strategi om, at de vil være en af de største implementeringspartnere i Europa. De har blandt andet købt Neoproces og Thy Data", siger Torben Storgaard.

Og det er ikke kun i Danmark, EG har købt op. Virksomheden har også købt NaviCom i Norge og Tacticus i Sverige.

En anden forklaring på markedsændringerne er de nye partnere, der dukker op. Eksempelvis er Scales-Group (udbrydere fra Avanade), Optimate, Daxiomatic og Frøkjær, kommet ind på markedet.

"En anden spiller er Avanade, som fra starten har været tænkt globalt - og derfor fylder de meget i det globale marked", siger Torben Storgaard, der mener, at kravene til partnerne er kraftigt stigende fra både Microsoft og fra kunderne.

En svær balance
Ifølge Torben Storgaard er der ikke et entydigt svar på, om konsolideringen blandt partnere betyder, at udvalget bliver dårligere eller bedre.

"Det er en balance imellem, at der stadig er mange, der vil have en partner, der er tæt på dem og passer i øjenhøjde til dem - men samtidig vil de gerne have partneren, der kan tage dem med ud i verden", siger han til computerworld.dk. 

Læs også: EG køber svensk it-gazelle

Derfor ses der også eksempler på, at nogle af de skandinaviske ERP-partnere, der ikke selv har en global tilstedeværelse, har indgået alliancer, så de også kan hjælpe kunderne på det globale marked. 

-SSM

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

18.04.2024SCM.dk

Fremtidens plastproduktion skal udvikles af CO2

18.04.2024SCM.dk

Logistikaktør går sikkerheden efter i sømmene

14.04.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

10.04.2024SCM.dk

Et væld af nye emballageformer står på spring i Danmark

09.04.2024Industriens Fond

Sponseret

Kan vi klare os uden Kina?

05.04.2024Global AGV

Sponseret

5 fordele ved at skalere din produktion med AGV

03.04.2024WITRON Group

Sponseret

20 years of successful partnership

02.04.2024SCM.dk

Cybersikkerhed giver nye karriereveje for unge

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle