Den komplicerede vej til et CO2-fodaftryk

Grundfos er gået i gang med at udregne CO2-fodaftryk på koncernens produkter. Processen er forberedt i løbet af 2008 og begyndelsen af 2009, hvor virksomheden har indkøbt værktøj og arbejdet med at finde ud af, hvordan den komplicerede proces overordnet skal gribes an.

Planen var oprindeligt, at der i løbet af 2009 skulle foreligge en generalplan for en prioriteret produkt-rækkefølge. Men faktisk blev koncernen overhalet indenom af en af sine kunder, som forlangte emissions-tallene på et bestemt produkt.

”Så var det bare med at dreje på gashåndtaget. Den proces er både god og dårlig. På den ene side skal processen pludseligt gå lidt vel stærkt. Men på den anden side får vi en masse konkrete erfaringer og er tvunget til at træffe nogle beslutninger,” siger koncernmiljøchef Helle Gitz-Johansen.

For Grundfos er der overordnet to formål med C02-beregningerne. Det ene er at styrke koncernens produktudvikling. Den anden er, at virksomhedens OEM-kunder er begyndt at forlange disse tal, fordi de ønsker at beregne deres eget produkts fodaftryk. Kunden, som lidt uventet satte speed på processen, er dog den første kunde, som vil bruge aftrykket aktivt til udvælgelse af leverandører, og det er ifølge Helle Gitz-Johansen en ny drejning.

Den første beslutning
Skal man som producent af et produkt, som forbruger energi i brugsfasen, tilskrives den CO2-emission, der ligger i denne fase? Det var det første store spørgsmål, Grundfos skulle tage stilling til.

Der er, ifølge Helle Gitz-Johansen ingen tvivl om, at beregner man produktets emission i et vugge-til-grav-perspektiv, så ligger den største emission i brugsfasen. Men det er en kompleks fase at beregne på. Det kan dreje sig om alt fra en OEM-kunde, som putter produktet ind i sin applikation til en end-user – en privatperson eller familie som har en cirkulationspumpe nede i kælderen.

På Grundfos har man taget den beslutning, at virksomheden ikke kan tilskrives den emission, som kommer fra brugsfasen. Men til gengæld har virksomheden en forpligtelse til at udvikle og optimere sine produkter, således at den emission er mindst mulig.

”Grunden til, at vi siger, at vi ikke kan tilskrives brugsfasen i vores C02-regnskab, er, at vi ingen kontrol har over, hvordan pumpen bliver brugt - hvilken sammenhæng indgår den i, hvor bliver den brugt osv. Hvis vi nu tager en pumpe, som skal cirkulere varmt vand rundt i en bygning, og den sidder i et hus i Kina, så er det højst sandsynligt en strømforsyning, som er baseret på kulkraft og dermed udleder en masse C02. Hvis den derimod er placeret i en bygning i Frankrig, så er det højst sandsynligt atomkraftbaseret energi, og der er jo ingen C02-udledning”, siger Helle Gitz-Johansen.

Det, som Grundfos kan gøre i stedet, er at opstille et bestemt scenarie:

”Vi kan skrive, at dette tal er beregnet ud fra den forudsætning, at pumpen bliver anvendt på en gennemsnitlig måde (belastning), er placeret i et område med et bestemt energiforsyningsmix og har en gennemsnitlig levetid osv. Det er vi nødt til, for ellers er det fuldstændig umuligt for os, fordi vi er ude i nogle tal, der kan variere utroligt meget."

Således har Grundfos altså valgt at forholde sig til produktet i brugsfasen.

Dernæst kommer alle beslutningerne om det, som Grundfos kalder ”embedded carbon”. Det er den C02, som fremstillingen af produktet forårsager. Her går virksomheden helt tilbage til ”mining” eller udvinding af råstoffer ud fra en betragtning om, at det er i virksomhedens produktudvikling, at man bestemmer, hvilke typer råmaterialer der skal bruges. Det vil sige, at det materialevalg, man foretager, har en betydning for produktets emission. Og på samme måde går man igennem hele produktets værdikæde og ser på de forhold, der er bygget ind i produktet, når det produceres.

Hvad er væsentligt?
For hvert værdikædeelement laves der en væsentlighedsvurdering for de enkelte produkter.

”Den helt store kunst er jo så at finde ud af, hvad der er væsentligt! Det er vigtigt at erkende, at man aldrig kan nå den ingeniørmæssige sandhed, hvor man har talt alt med - bits and pieces. Det er simpelthen ikke muligt og heller ikke væsentligt. På materialesiden er det f.eks. spørgsmål som; skal vi tage den mikro-lille skrue med i beregningerne i forhold til, at vi har at gøre med et stort pumpehus i en stålkappe."

Det er så kun materialesiden, men man er også nødt til at lave en væsentlighedsvurdering på transportsiden, forklarer Helle Gitz-Johansen.

"Skal vi f.eks. tage transport af delkomponenter med eller ej? Hvis en given pumpe indeholder en lille plastik-tut, som er en for-for-arbejdet tut, som vi indkøber i tusindevis og som kommer i bundter i en lastbil – skal de så tælles med enkeltvist eller ej? Der er ikke nogen sandhed – det må være vores bedste bud, og så kan det godt være, at man indimellem kommer til at overse noget. Bare man ikke gør det med overlæg, så kan man altid rette til efterfølgende.”

Undersøgelsesfasen
Næste step efter væsentlighedsvurderingen er, at man skal ud og finde tallene! Og det er virksomhedens næste store udfordring.

”Der er den hårde måde, hvor du selv går ud og måler og vejer alt. Det er man nødt til i et vist omfang. Men heldigvis findes der i dag databaser, hvor der ligger standard-forarbejdningstal og emissionstal. Altså, at det koster typisk så og så meget C02 at fremstille denne komponent. Noget transport ligger der også standard-tal på. Men nogle steder er det så specielt for vores produkt, at vi selv må ud i vores egen supply chain og finde tallene.”

Transparens er afgørende
”Når vi så har lavet vores footprint, er det meget vigtigt for Grundfos, at vi er transparente omkring det. Vi vil gerne dele aftrykket op og oplyse om, at dette tal kommer fra råvare-delen, dette kommer fra manufacturingdelen, dette kommer fra transportdelen osv. Så kan en kunde efterfølgende gå ud og vælge til og fra, om det skal være vores pumpe eller en anden producents pumpe. Vi fortæller altså åbent om, hvordan vi har opgjort tallene, så kunne man blot ønske, at vores konkurrenter ville gøre det samme!”

Grundfos står naturligvis over for den udfordring, at hvis konkurrenten f.eks. ikke tæller transport- eller råvaredelen med, men kun delen fra egne operations, ja så fremstår de jo som om, at de har et lavere emissionstal. Det kan virke konkurrenceforvridende, og derfor kunne virksomheden da også godt ønske sig, at brancheforeningen og EU gik ind og lavede en standard, så der var fair konkurrencevilkår.

Middel til effektivisering
Helle Gitz Johansen understreger, at Grundfos ikke bare er interesserede i at opnå nogle pæne tal. Man vil rent faktisk gerne opgøre tallene realistisk og grundigt, fordi det også giver virksomheden en benefit.

”Vi skal jo gerne have en kortlægning, som giver os nogle pejlemærker på, hvor vi skal sætte ind for at reducere produktets klimapåvirkning. Ligger den største emission f.eks. i råvarevalget, så er det produktudviklingen, vi skal ind og kigge på. Det kan også være i forhold til transport eller i forhold til at udvikle nyt produktionsudstyr og optimere det, så energiforbruget er så lavt som muligt. Det giver os rigtig mange gode oplysninger, som synliggør effektiviseringsmuligheder for os.”

Næste store step for Grundfos bliver at lave en generalplan for virksomhedens produkter i prioriteret rækkefølge. Det skal munde ud i et teknisk datasheet, som tilknyttes det enkelte produkt, og som kan sendes ud, hvis kunden efterspørger det, eller bruges internt til produktoptimering.