18.01.2018  |  Produktion

Dell vil genbruge guld fra e-affald i sine computere

Hos computerproducenten Dell vil man gerne have et mere cirkulært ressourceforbrug - derfor har virksomheden nu sat sig et mål om at genanvende cirka 46.000 tons materialer inden 2020.

Hos den amerikanske computerproducent Dell er man blevet mere opmærksom på den voksende udfordring med e-affald, og alene i 2016 producerede virksomheden intet mindre end 44 millioner tons affald.

Derfor har virksomheden sat sig et mål om at bruge cirka 46.000 ton genanvendt materiale, herunder ædelmetaller som guld, inden 2020. Det skal ske gennem et nyt forsøgsprojekt, som igangsættes i løbet af dette forår.

Læs også: HP om bæredygtighed: Vores leverandører skal forstå, hvorfor vi gør, som vi gør

Her vil man undersøge, om det er muligt at genbruge guld fra brugt elektronik i de nye computeres motherboards – og lykkes det, kan der udvikles millioner af disse i løbet af de næste to år:

”Hos Dell er vi stolte af at kunne finde bedre og mere effektive måder at drive forretning på – især i vores forsyningskæde. Materialer til innovation – hvor og hvordan vi genanvender materialer som plastik, kulfiber og nu guld i vores produktion – bliver stadig vigtigere for os”, siger  Dells Vice Chairman, Jeff Clarke, og fortsætter:

”Når man tænker på det faktum, at der er op til 800 gange mere guld i et ton motherboards end et ton malm fra jorden, så begynder du at tænke på de store muligheder, der kan være i at genanvende værdifulde materialer”.

Vil skabe synlighed omkring cirkulær økonomi
I øjeblikket genbruges kun 12,5 procent af e-affald til andre produkter. Med det kommende forsøg vil Dell udforske de potentialer, der kan være i at genanvende dyrebare materialer på en bæredygtig måde.

Det skal være med til at skabe både økonomiske som såvel miljømæssige og sociale fordele for befolkningens sundhed.

I forbindelse med Dells forsøg med at genanvende guld anslår virksomheden i rapporten "Environmental Net Benefit og Gold Recycling", at 'genbrugsguld' har en 99 procent lavere miljøpåvirkning end traditionelt udvundet guld.

Som et led i planen om et mere cirkulært ressourceforbrug har Dell også indgået et samarbejde med skuespillerinden Nikki Reed, der har skabt en smykkelinje lavet af noget af det guld, der bliver hentet fra Dells motherboards.

Læs også: Ikea vil designe logistik til fremtiden

Her er det hensigten, at samarbejdet skal skabe synlighed omkring vigtigheden i og værdien af genbrug, bæredygtigt design og cirkulær økonomi.

- EL

Mere fra SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

www.scm.dk

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på optimering af forsyningskæden. Medlemmer på SCM.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af SCM.dk. Vi udkommer dagligt på SCM.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt ni gange om året med magasinet SCM+LOGIST…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere