12.02.2018  |  Branchenyt

Indspark: De skjulte omkostninger: Er der gået George Constanza i logistikken?

Den moderne værdikæde anno 2017 er kompleks. Og den kan ofte være uhyggelig svær at gennemskue – især hvad gælder omkostningerne. Tag nu min niche: paller. Ingen interesserer sig for dem, fordi de ikke fylder meget i regnskaberne – eller gør de?

”It’s not a lie – if you believe it” – et herligt citat fra George Constanza, en af mine yndlingskarakterer fra TV-serien Seinfield. Han kommer med mange skæve observationer, men ofte falder hans pointer faktisk i god tråd med den hverdag, vi lever i.

Og man kan undre sig over, om der er gået George Constanza i logistikken. Jeg genkender i hvert fald ofte hans citat, når det handler om omkostninger ved det traditionelle byttepallesystem.

Ligesom en struds, der stikker hovedet i jorden
Mange supply chain managers overser nemlig de skjulte omkostninger ved deres paller. Jeg får ofte at vide, at en hvid byttepalle kun har en stykomkostning på 7-12 kroner. Men det er en udbredt misforståelse.

Udregningen går på, at man tager en palles nypris – f.eks. 65 kroner – og dividerer den med 10. 10 er det antal gange, man formoder, at pallen kan holde, før den skal skrottes og nedskrives. Dermed bliver kalkulen 6,5 kr. per palleflow, og så rundes der lidt op. En simpel udregning – men også for simpel.

Fem skjulte palleomkostninger, du bør være opmærksom på:

  1. Return to sender
    Den største synder er prisen for at fragte pallerne retur uden læs. De fleste virksomheder kører i dag med outsourcede flåder, hvor transportøren pålægges en omkostning ved netop at fragte de tomme paller retur. Men mange tror, at transportøren betaler den omkostning. Det er dog meget sjældent tilfældet.

    Det, mange glemmer at tage med i beregningerne, er, at denne omkostning typisk ikke bliver specificeret på fakturaen, men er ”inkluderet i prisen”, hvilket ofte bliver forvekslet med at være gratis. Omkostningen er altså en del af fragtprisen, men bliver usynliggjort, så man ikke kan se den direkte – og hvis den ikke ses, findes den vel ikke?
     
  2. Sorteperspillet lever stadig
    Det hvide byttepallesystem er baseret på gensidig tillid til, at samtlige leverandører og kunder sørger for at reparere defekte paller og ikke bare sender ”Sorteper” videre. Og tanken om en solidarisk pool er da også god.

    Men når bare én af parterne i værdikæden misligholder aftalen, kastes omkostningen og bøvlet over på de andre. Og netop hamstring af gode paller og afvisning af dårlige sker overraskende tit. Jeg tror, at de fleste kender til forhandlingssituationen med kunder, leverandører og transportører om pallebalancer. Tid, man hellere vil bruge på at UDvikle i stedet for at AFvikle.

    Det leder mig direkte til min næste pointe.

  3. Tab af paller

    Ved at bruge et byttepallesystem med leverandører og kunder, skal der føres en pallesaldo med hver eneste leverandør og kunde. Men det er de færreste virksomheder, der har 100 procent kontrol over, hvor mange paller de har på lager – og dermed hvor mange de har bogført.

    Faktisk er det offentlig kendt, at mere end 10 procent af alle paller, som sendes ind til den danske dagligvarebranche, bliver kasseret. Lad os sige, at et supermarked modtager 20 paller, men kun kan bruge 18, mens de sidste kasseres pga. slid. Så hører jeg ofte folk i detailbranchen sige, at tabet ædes af transportøren – altså at transportørerne er så venlige, at de dækker omkostningen for dig. Nej, det lyder ikke sandsynligt, vel?

    Tabet trækkes direkte fra din virksomheds bundlinje. Du ser det bare ikke, fordi heller ikke denne omkostning er udpenslet i fakturaen. Men det betyder ikke, at du ikke betaler prisen. Og det gør det umuligt at holde overblik over, hvor mange pallenedskrivninger, du rent faktisk har.

  4. Balancering af balancen
    Når man anvender byttepaller, køber man pallerne. Det er altså noget, man ejer, og dermed en kapitalbinding. Men mange virksomheder har højsæsoner, og det kræver selvsagt, at man i spidsperioder har en ekstra pallebeholdning. Men hvad gør man så med alle pallerne uden for højsæsonen? En ineffektiv pallebeholdning er en direkte udfordring på kapitalbindingen.

    Desuden er der mange, der ikke afskriver værdien af pallerne. Når pallerne nedskrives fra bøgerne, repræsenterer de en væsentlig højere værdi, end de reelt set er værd.
     
  5. Når det er tid til at sige farvel
    Mange har igennem årene givet pallerne til medarbejdere, der kunne tage dem med hjem i brændeovnen. Men det er lodret forbudt. Miljøstyrelsen advarer direkte om brugen af træpaller i brændeovne og henviser til lovgivningen på området – træpaller må IKKE bruges som brændsel!

    Men når en hvid byttepalle skal skrottes lovligt, ligger der en del omkostninger forbundet med det. Både på transport af de ødelagte paller og et skrotgebyr.

Selv noget så simpelt som paller kan altså give store udfordringer, som betyder, at mange virksomheder ikke ved, hvad de betaler – og ofte betaler dobbelt så meget, som de tror. Så tilbage til min indledende påstand: Ingen interesserer sig for paller, fordi paller ikke fylder meget i regnskaberne – jo, det gør de. Og det er på tide, at vi sætter George Constanza på hylden og afliver den myte.

Mere fra Torben

Torben Lund

Nordisk markedschef

Se profil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere