Annonce

Opret nyhed

Dansk startup tager kampen op med Amazon og Alibaba

Møbelleverandøren Nofu er på mindre end seks måneder gået fra nul til en fuld forsyningskæde. For fætrene bag virksomheden er det vigtigt, at alle parter i forsyningskæden fokuserer på hver deres kerneopgave - det muliggør, at virksomheden kan konkurrere på et marked med giganter som Ikea, Amazon og Alibaba.

IT & DATAFANGST

”Jeg har set mange it-arkitekturer og ERP-implementeringer, der var så tunge, at de tog livet af virksomheder. I Nofu overlader vi it-kompetencen til specialister, der har udviklet en gennemprøvet løsning inden for et felt. Vi bygger det hele på standard it og integrerer det sammen, så både kunder, leverandører og vi kan koncentrere os om hver vores kerneopgave”.

Poul Breil Hansen.

Sådan lyder det fra Thomas Schwartz, der sammen med sin fætter Bertil Stam, som er designer, har stiftet startup-virksomheden Nofu. De er på mindre end seks måneder gået fra nul til en fuld forsyningskæde, der forsyner Dansk Supermarkeds kunder med møbler, der er produceret på ordre i Vietnam. Thomas Schwartz har en længere karriere bag sig som leder i it-virksomheder og it-direktør i andre virksomheder, og han er ikke i tvivl: ”Dette er efter min mening fremtidens måde at drive en forretning på, som sikrer, at Nofu kan konkurrere i et marked med stærke aktører som fx Jysk, Ikea, Amazon og Alibaba”.

Nofu står for Nordic Furniture, og den bagvedliggende forsyningskæde er baseret på cloud-løsninger. Hovedbyggestenene er et ERP-system (Visma Business), en server (Magento) og et cloud-baseret ordrehåndteringsløsning (Syncorder), der håndterer og integrerer ordreflowet fra butik til produktion og levering. Ordrehåndteringsløsningen sørger for smidig og sikker integration af hele informationsflowet fra start til slut. Det sker på en automatiseret og synkroniseret måde, som sikrer hastighed, datakvalitet og skalerbarhed. Levering til slutkunden sker med et af de mere end 400 fragtselskaber, der er på software-platformen Consignor. Thomas Schwartz kalder det selv: En gennemdigitaliseret forsyningskæde uden spild.

”Dette er efter min mening fremtidens måde at drive en forretning på, som sikrer, at Nofu kan konkurrere i et marked med stærke aktører som fx Jysk, Ikea, Amazon og Alibaba”.

Thomas Schwartz, medstifter af Nofu

Nofu har opstillet to printere hos møbelproducenten i Vietnam. Den ene printer modtager ordrer fra Nofus ordrehåndteringsløsning og printer dem ud, så fabrikken kan producere. Den anden printer producerer en pakkelabel, som bliver sat på varen, når den efter maksimalt otte dage er færdigproduceret. Varerne bliver samlet i containere, der lige nu afgår én gang om ugen med skib fra Vietnam til København.

Mere kompliceret behøver det altså ikke være. Jeg er sikker på, at der har været og vil opstå masser af udfordringer i it-understøttelsen af processerne i Nofus forsyningskæde, men det er interessant, at en startup på få måneder kan etablere en fuldvoksen forsyningskæde, der modtager ordre på sofaer og spisebordsstole fra kunder i en Bilka i Danmark og seks-otte uger senere leverer varen på kundens privatadresse. Læs mere om Nofu i vores tema om it i forsyningskæden i september-udgaven af magasinet SCM & Logistik.

Bring en kommentar

God kommentarskik. Hold en god tone i kommentarerne, undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter. Læg kun link på din kommentar, såfremt det er relevant for debatten. Vær opmærksom på, at debatten modereres af portalens redaktion.

Annonce

Relaterede virksomheder

Relaterede artikler

Annonce

Annonce

Annonce