Dansk IT-system overvåger produktionsflow
Delfi Technologies i Køge har gennem de sidste fem år udviklet et IT-system kaldet Ventrico.
Ventico har allerede givet positive erfaringer, blandt andet på en fabrik nær Birmingham i England, hvor systemet har kørt i to år. Her var produktionen af bakker med fersk kød ikke helt effektiv. Når kødet skulle puttes i bakkerne, manglede der ind imellem kødforsyninger til den ene eller den anden produktionslinje. Medarbejderen, der skulle sørge for, at der hele tiden var kød klar til pakning, var ind imellem ikke på plads, og så opstod der et hul i produktionen. Da virksomheden via Ventricos registreringer fik fokus på problemet, var løsningen lige for: Man lagde en lille buffer af råvarer ind ved indføringen til linjerne, og pludselig fik man to procent mere produktions-kapacitet ud af de samme linjer. Det svarer til cirka 185.000 bakker kød om året på bare én produktionslinje. Produktionslinjen er med et slag omkring 300.000 kroner mere værd per år. - MS