Dansk firma går til kamp mod ventetider

Det danske firma Copenhagen Optimization reducerer gennem planlægning og logistik ventetiden i lufthavne verden over.

Det er lufthavnskøer som disse, som virksomheden Copenhagen Optimization gennem planlægning og logisitk har haft succes med at reducere..

24.05.2016

SCM.dk

Det seneste år har virksomheden derfor arbejdet sammen med flere internationale lufthavne om at reducere ventetiden i security. En af disse lufthavne er London Heathrow, hvor ventetiden er blevet reduceret kraftigt gennem den rette planlægning. Det skriver branchemediet Check-In.

Også i Genève Aéroport og Dublin Airport er ventetiderne blevet markant bedre efter, Copenhagen Optimization har været inde over. I Genève er antallet af dage med mindre end fem minutters ventetid blevet femdoblet, og i Dublin er passagergennemstrømningen pr. medarbejder øget med ca. ti procent.

Opskriften på de reducerede ventetider er en planlægningsmetode, som også blev anvendt i Københavns Lufthavn, hvor stifterne af Copenhagen Optimization, Kasper Hounsgaard og Anders Dohn, arbejdede. Metoden baserer sig på intelligent udnyttelse af data, som opsamles i lufthavnene – eksempelvis hvornår hver enkelt passager har scannet sit boardingkort ved ankomst til Security.

Fra lufthavne over hospitaler til andre brancher
Planlægningsmetoden i lufthavnene er så succesfuld, at den nu også bruges på hospitaler. Copenhagen Optimization har således Rigshospitalet som den største kunde.

”Vi har succesfuldt transformeret vores approach inden for lufthavne til hospitaler og har skabt signifikante resultater i vores første år på Rigshospitalet”, forklarer Kasper Hounsgaard, der sammen med Anders Dohn stiftede virksomheden i 2014.

Læs også: GPS-løsning sikrer fly til tiden

Det er planen, at metoden også skal kunne benyttes i andre brancher end luftfarts- og hospitalsbranchen, med logistikbranchen som et muligt mål. Copenhagen Optimization har derfor modtaget et investeringstilskud på 2,6 millioner kroner fra Investeringsfonden, og med de penge skal firmaet udvikle en løsning, som supplere den eksisterende rådgivning og give kunden en samlet pakkeløsning.

- KLZ

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

18.04.2024SCM.dk

Fremtidens plastproduktion skal udvikles af CO2

18.04.2024SCM.dk

Logistikaktør går sikkerheden efter i sømmene

16.04.2024DACHSER Intelligent Logistics

Sponseret

Dachser overtager logistikudbyderen Brummer

15.04.2024SCM.dk

Net zero mål for CO2 er problematiske for mange virksomheder

12.04.2024SCM.dk

Industrivirksomhed vender ESG-krav til fordel

11.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

CSRD - hvem, hvad, hvor og hvordan?

11.04.2024SCM.dk

Ny retspraksis i Europa: Klimabeskyttelse som menneskeret

09.04.2024SCM.dk

Vigtigt skridt for den grønne omstilling

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle