Dansk fødevaresektor er under datafangst-pres

Et EU-regulativ for fødevarevirksomheder træder i kraft 14. december 2014, og de fleste danske fødevareleverandører kæmper med at blive klar. Det er nemlig en kæmpeopgave, og tiden er knap.

”1169-projektet har givet en del aha-oplevelser og givet anledning til at revidere interne it-systemer”, fortæller Jan Nørgaard, Saes Development Manager CDK, Arla Foods til ”På Stregen” udgivet af GS1 Denmark. Foto: Arla Foods..

10.11.2014

SCM.dk

EU's regulativ om fødevareinformation

Fra 14. december 2014 skal fødevareemballager i EU påføres fælles og mere omfattende oplysninger, der lever op til skærpede krav til læsbarhed og forståelighed. Ansvaret ligger hos fødevareproducenten, der er ansvarlig for, at denne information stilles korrekt til rådighed for alle handelspartnere. Danske fødevareproducenter skal samle alle informationer digitalt i en fælles centraliseret måde at udveksle informationerne på. Kilde: GS1 Denmark. 

Regulativ 1169/2011. Det lyder ikke særlig spændende, vel? Den rette betegnelse er måske heller ikke ”spændende” men snarere ”vigtig”. Hvis man er fødevarevirksomhed og gerne vil fastholde eller øge sin omsætning, så er regulativet meget vigtig – for nogle livsvigtigt. Det gælder specielt, hvis man også vil sælge via nettet eller leverer til aktører, der sælger via nettet. Regulativet præciserer nemlig, at væsentlige oplysninger fra en fødevares emballage skal stilles til rådighed for forbrugere i en netbutik før købet. Mangler netbutikken disse informationer, må varen simpelthen ikke sælges via internetkanalen.

Læs også: Fisk og kødprodukters forsyningskæde kan spores

Dansk sindighed
”I GS1 arbejder vi tæt sammen med GS1-organisationer i andre lande, og vi kan se, at danske fødevarevirksomheder generelt er kommet senere i gang end virksomheder i andre lande. Jeg håber, at danske fødevarevirksomheder bliver klar til december, så det ikke kommer til at koste konkurrencekraft i forhold til konkurrenter i vores nabolande”, fortæller administrerende direktør Lars Kyed fra GS1 Denmark. Han har tyve års erfaring fra supply chain funktioner i blandt andet Supergros, COOP og Toms.

”Der bliver arbejdet hårdt på sagen hos fødevareproducenterne, og vi forventer, at langt de fleste bliver klar til december 2014, hvor regulativ 1169 træder i kraft”, fortæller adm. direktør Niels Jensen, Danske Dagligvareleverandører. Foto: DLF-Danmark..

Turbo på datahygiejnen
Niels Jensen, der er adm. direktør for brancheorganisationen Danske Dagligvareleverandører er mere optimistisk:

”Dagligvareleverandørerne kæmper en ihærdig kamp med at samle alle varedata i én database med et fælles format. Vi opererede tidligere med to databaser og har besluttet at samle alle varedata i en database, nemlig GS1 Trade Sync, som vi også kan anvende, når vi udveksler data med udenlandske handelspartnere”, fortæller han og tilføjer:

Læs også: Coca-Cola-tapperi øger transparensen i supply chain

”Det er en meget tidskrævende opgave for mange fødevareproducenter, der både skal konvertere data fra ét format til et andet og samtidig validere dataene. Men der bliver arbejdet hårdt på sagen hos fødevareproducenterne, og vi forventer, at langt de fleste bliver klar til december 2014, hvor regulativ 1169 træder i kraft”.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

12.04.2024SCM.dk

Alt for få virksomheder kan håndtere cyberangreb

08.04.2024SCM.dk

Forskere efterlyser bæredygtig og ansvarlig AI-udvikling

02.04.2024TrueCommerce

Sponseret

Nyt om elektronisk fakturering i Belgien

26.03.2024SCM.dk

Cybersikkerhed fylder arbejdslivet for mange

26.03.2024TrueCommerce

Sponseret

Elektronisk fakturering i Tyskland

25.03.2024SCM.dk

Pallerobot revolutionerer pallehåndtering med kunstig intelligens

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle