09.08.2018 | Navnenyt

Daniel Sørensen er ny softwareudvikler hos Logimatic

Daniel Sørensen er pr. 1. juli ansat som softwareudvikler i Logimatics afdeling for lager- og logistikløsninger, og bliver en del af Logimatics udviklingsteam omkring lagerstyringssystemet LOGIA.

Daniel er nyuddannet datamatiker, men er allerede et kendt ansigt hos Logimatic og blandt nogle af vores kunder. Under sin uddannelse var Daniel i praktik hos Logimatic og gennemførte, i samarbejde med sin projektgruppe på UCN, et pilotprojekt om anvendelse af Mixed Reality til lageroperationer. Projektet udgjorde Daniels afsluttende eksamensopgave, hvor han høstede topkarakterer.

Udover sin uddannelsesmæssige baggrund har Daniel god indsigt i det praktiske arbejde på et lager fra et tidligere vikarjob som lagermedarbejder hos Grundfos gennem ca. ½ år.

Mere fra Logimatic

Logimatic

http://www.logiawms.dk

Logimatic udvikler, leverer og supporterer lagerstyringssystemet LOGIA. Det er en specialiseret løsning til lageret og indeholder de værktøjer, du behøver for at få det bedste ud af dine medarbejdere, udstyr, anlæg og lagerplads. Løsningen er 100% dansk og baseret på 30 års erfaring med lager og logistik. LOGIA…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere