Dagrofa mærker forskellen: Stregkoder er ikke for sjov

Ingen stregkode, ingen indlagring

Dagrofas tørvarelager i Ringsted har siden sin åbning i 2009 haft standardiserede pallelabels bygget helt ind i ”maven” af arbejdsgangene:

”Hos os bliver paller indlagret af kraner, og det, der sætter kranen i gang, er scanning af GS1-128 pallelabelen på pallen. Det er meget enkelt: Hvis labelen ikke kan scannes, kan pallen ikke komme ind på lageret”, fastslår Anders R. Jensen, driftschef på lageret.

5 minutter for meget

Det er leverandørernes chauffører, der selv indlagrer de varer, de kommer med. Det er Dagrofa helt tryg ved, for scanning af pallelabels sikrer, at det hele går, som det skal. Når det virker altså. Med ankomst af ca. 900 paller hver dag, er det nemlig vigtigt, at modtagelsen går hurtigt.

Når pallelabellen fungerer, tager det ikke mere end et par sekunder – men hvad sker der, hvis labelen mangler eller ikke kan scannes?

”Så skal chaufføren, der har kørt pallen hen til kranen, kontakte en Dagrofa-medarbejder og fortælle, hvad der er galt. Så skal ordren findes i vores system, og der skal udskrives en ny label, som skal sættes på pallen. Der kan hurtigt gå 5 minutter med dette, og udover at det er spild af tid, er det jo heller ikke noget, der skaber god stemning for nogen af parterne”, fortæller Anders.

Stregkoden er det fælles sprog

”Vi har mange udenlandske chauffører, og det kan være svært at kommunikere om fejl og konsekvenser på lidt gebrokkent engelsk. Det er jo heller ikke chaufførerne, som har sat pallelabelen på. Der er det meget lettere med stregkoden: Den er et fælles sprog, som alle forstår”, mener Anders.

Afledte ulemper 1: Forsinkelser for alle

Tidsspild. Det er i al sin enkelthed konsekvensen af pallelabels, der ikke virker. Og omfanget af de negative ringe i vandet, der skabes, vil nok komme bag på nogle.

”Chaufførerne skal typisk til flere forskellige lagre på deres rute, ofte med en deadline omkring middagstid. Forsinkelser ét sted har derfor konsekvenser for resten af deres dag”, forklarer Anders.

Forsinkelsen kan også skabe kø hos Dagrofa, for mens én chauffør har brug for ekstra hjælp til at indlagre sine varer, er der en anden, der ikke kan komme af med sine.

I værste fald betyder det, at varer ikke kommer ud til butikkerne som aftalt.

Afledte ulemper 2: Brudt sporbarhed

En anden konsekvens af mangelfulde pallelabels er, at Dagrofa selv må udprinte en ”nødlabel”, for at kunne få pallen ind i sit system.

”Men denne label indeholder ikke batchnumre, så hvis vi får 50 paller babymos ind på lageret på den måde, har vi en udfordring, hvis vi senere får meddelelse om, at et vist batch skal kaldes tilbage. Så er vi nemlig nødt til at hive alle 50 paller ud af lageret, og finde de berørte paller manuelt. Det er let at forestille sig det tidsforbrug, det medfører – plus at vores normale plukprocesser på lageret bliver forstyrret”, beskriver Anders.

Hvor brænder det på?

Leverancerne til Dagrofa har meget forskellige størrelser, fra 2 til 66 paller ad gangen. På samme måde med leverandørerne, som spænder fra de største producenter til dem, der kun kommer med et par paller om måneden. Langt de fleste modtagelser sker problemfrit, men:

”Ved ca. 7-10% af pallerne går noget galt. Det er møg ærgerligt, og vi vil gerne have det bragt ned – i samarbejde med leverandørerne”, siger Anders.

Invitation til et bedre samarbejde

Et godt samarbejde handler ikke om at pege fingre, men om at opnå forståelse for hinandens behov. Derfor har Dagrofa et par tilbud til deres leverandører:

”Vi vil gerne invitere vores leverandører til at komme og se, hvordan vi arbejder i varemodtagelsen. Det er normalt en ”aha”-oplevelse, fordi det bliver tydeligt, hvor vigtig den pallelabel er”, har Anders erfaret:

”For det andet opfordrer vi leverandører, der er i tvivl om, hvorvidt deres labels er i orden, til at sende os en test-label, inden leverancen. Så scanner vi den, og hvis der er fejl, kan leverandøren nå at rette dem, så der ikke opstår problemer, når pallen ankommer, og chaufføren står med ”aben””.

De tre hyppigste fejl: Går dine pallelabels fri?

• Der er brugt ”Code-128” i stedet for ”GS1-128”. Det er noget, du vælger i det program, som du laver pallelabels med
   
• Det samme SSCC-nummer er brugt på alle paller i leverancen: De skal have hvert sit, eftersom SSCC-nummeret er den enkelte palles unikke ”nummerplade”, og dermed det, der gør fx sporbarhed mulig
   
• Antal kolli på pallen stemmer ikke overens med det antal, der er angivet på pallelabelen.

Der er også helt lavpraktiske problemer, som heldigvis meget nemt kan løses, når man først er blevet opmærksom på problemet:

”Rens jeres printere regelmæssigt”, opfordrer Anders. ”På ret mange labels er stregerne udviskede eller løbet sammen, og det kan meget nemt fikses”.

Trænger din GS1-128 pallelabel til et serviceeftersyn?

Send den til info@gs1.dk: Vi tjekker gratis om vores medlemmers stregkoder overholder standarden.

Læs mere om hvordan dine GS1-128 pallelabels kommer i topform her.

Må vi inspirere dig til at få mere ud af jeres medlemskab og den måde, I udnytter vores standarder og services? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.