CBS samler tre kontinenter til SCM-studie

Studerende fra Nordamerika og Asien mødes med deres europæiske kolleger, når de starter på CBS’s bacheloruddannelse inden for supply chain management.

CBS danner en del af rammen om den internationale supply chain-uddannelse, der også sender de studerende til Kina og Canada. Foto: Flickr/malouette.

19.09.2016

SCM.dk

Fra CBS’s side er tanken, at den internationale forståelse skal gøre de studerende attraktive for erhvervslivet. Derfor byder bachelorprogrammet udover et semester på CBS på et tilsvarende ophold ved The Chinese University of Hong Kong/Shenzhen Campus og et halvt år på The University of British Columbia i Vancouver på den canadiske sydvestkyst.

”Danmark har en stærk international logistisk sektor, som i høj grad vil kunne drage nytte af de studerende, der kommer ud med en solid international erfaring og indsigt. Desuden er Supply Chain Management med globaliseringen blevet et ’hot topic’ for virksomheder, der har brug for at styre den stadig stigende kompleksitet i de internationale vare-, informations- og pengestrømme,” siger professor Britta Gammelgaard, Department of Operations Management, der er ansvarlig for programmet. 

Virksomhederne skal være de opsøgende
På den baggrund forventer hun, at en bred kreds af virksomheder vil være klar til at rekruttere dimittender fra programmet, der varer to år, fordi de studerende slutter med undervisning på deres eget universitet efter halvandet år sammen.

En af linjens i alt 42 studerende, er Emilie Fischer, der i et år har læst International Business på institutionen på Frederiksberg. Hun ser frem til de interkontinentale udfordringer, og vil derudover arbejde for, at hendes deltagelse i programmet bliver et plus på cv’et.

”Rent fagligt har jeg, da muligheden bød sig, valgt programmet for at gøre min uddannelse mere specifik. Virksomhederne skal vide, vi er udvalgte og dygtige studerende, der kan bidrage fagligt og får en international forståelse. Det skal gøre, at det ikke er os, der henvender os til virksomhederne, men dem, der henvender sig til os,” siger hun.

Læs også: DB Schenker kårer bedste SCM-speciale

Mere konkret er idéen, at de tre universiteter skal give kurset hver sit lokale islæt. På CBS har man en tæt kontakt til praksis og et fokus på Europa, universitetet i Hong Kong – med en af verdens største containerhavne i byen – har fokus på globale spilleres aktiviteter her. Og det canadiske perspektiv er på den Nordamerikas vestkyst, hvor jernbane, skib, lastbil og fly mødes for at bringe varer til og fra Canada og andre nordamerikanske lokaliteter. 

-AK

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

18.04.2024SCM.dk

Fremtidens plastproduktion skal udvikles af CO2

18.04.2024SCM.dk

Logistikaktør går sikkerheden efter i sømmene

16.04.2024DACHSER Intelligent Logistics

Sponseret

Dachser overtager logistikudbyderen Brummer

15.04.2024SCM.dk

Net zero mål for CO2 er problematiske for mange virksomheder

12.04.2024SCM.dk

Industrivirksomhed vender ESG-krav til fordel

11.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

CSRD - hvem, hvad, hvor og hvordan?

11.04.2024SCM.dk

Ny retspraksis i Europa: Klimabeskyttelse som menneskeret

09.04.2024SCM.dk

Vigtigt skridt for den grønne omstilling

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle