Bredana praktikanter udvikler ny app til Dynamics AX

Det er fredag eftermiddag. Emil, Casper og Jacob sidder klar i Bredanas mødelokale i Aarhus. Konferenceskærmene er tændt, så kollegerne i Kolding også kan følge med. Alle er spændte, for agendaen lyder på præsentation af en ny app til Dynamics AX, som de tre datamatikerstuderende har udviklet i løbet af deres praktik hos Bredana.

Jacob har fået æren af at præsentere værket, og mens kollegerne i Kolding ser forventningsfulde til på den ene skærm, kommer Jacobs smartphone med den nye app frem i overstørrelse på den anden.

Jacob fortæller om app’en, der giver nem mulighed for optælling på eksterne lagre. Alt, hvad medarbejderen skal bruge, er sin telefon og en internetopkobling. Når stregkoden på varen aflæses med telefonen, sendes informationen via Microsoft skyen Azure og et mellemled direkte ind i Dynamics AX.

Medarbejderen behøver ikke selv taste lokationen. Den fremkommer i en menu ved hjælp af GPS teknologien.   

Præsentationen forløber planmæssigt, og selv om der mangler en del ”finpudsning”, er der bred enighed om, at de tre praktikanter er på rette spor med deres app.

Faktisk vil de få tid til overs, så præsentationsmødet udvikler sig til en brainstorming om nye apps, som Bredana kan udvikle.

”Vi har fået et godt indtryk af de studerende fra datamatikeruddannelsen. De er kommet rigtig langt på kort tid på trods af de udfordringer, de er stødt på,” siger Søren Rasmussen, der er Technical Lead Dynamics AX og praktikantansvarlig hos Bredana.

Startede på bar bund

Det svære var overhovedet at komme i gang, for udvikling og produktion af apps er ikke noget, man lærer på skolen.

Så Casper, Emil og Jacob startede på bar bund.

”Den største udfordring har været at få app’en til at spille sammen med Dynamics AX via Azure og en server, som forbinder dem”, fortæller Emil.

”Vi gennemførte test på test. Til sidst lykkedes det.”

Kæmpe potentiale

App’en er udviklet til alle tre telefonstyresystemer, og praktikanterne mener, der er et kæmpe potentiale.

”Der kan være 1.000 ting i Dynamics AX, som man kan lave en app til,” siger Jacob.

Efter fredagens præsentation og brainstorming er de tre derfor gået i gang med at tænke over nye apps.

”I princippet burde alt i Dynamics AX kunne afvikles på en telefon. Men der er selvfølgelig nogle funktioner, der egner sig bedre til apps end andre,” siger Jacob.

Spændende møde med en ny verden

Dynamics verdenen var fuldstændig ny for de tre, da de startede på Bredanas Aarhus kontor.

Mødet med ERP har været spændende og givet lyst til at arbejde på området:

Emil kunne godt tænke sig at kombinere datamatikeruddannelsen med noget økonomi og på den basis optimere driften i virksomheder.

Jacob vil gerne have job efter uddannelsen. Det kunne være i et konsulenthus som Bredana.

Casper vil læse videre. På Bredana har de haft gode forhold. De har fået tildelt et hjørne af det store lyse kontor og oprettet deres egen lille app udviklingsafdeling.

”Det er en hyggelig arbejdsplads, og folk er meget hjælpsomme,” siger Casper.

”Vi holder statusmøder – men føler os ikke overvåget. De er bare interesserede i, hvad vi laver,” siger Emil.

To ting har overrasket dem:

Kundekontakten:

”Jeg troede ikke, der var så meget kundekontakt i en virksomhed som Bredana,” siger Jacob.

Og serviceniveauet i huset:

”Det er super med frokostbuffetten, siger de samstemmende, idet de slipper for at stå op og smøre madpakke i praktikperioden!

Mere fra...

05.04.2024Bredana Axcite A/S

Sponseret

SCM-dagen 2024: Bliver AI en gamechanger i Supply Chain?

20.03.2024Bredana Axcite A/S

Sponseret

Mere AI funktionalitet i Release Wave 1 til Dynamics 365

19.03.2024Bredana Axcite A/S

Sponseret

Aksel og Rasmus vil omsætte koder til forretningsfordele

23.02.2024Bredana Axcite A/S

Sponseret

Download gratis e-bog om BI-løsning udviklet specielt til Supply Chain Management

29.01.2024Bredana Axcite A/S

Sponseret

"Vigtigt at medarbejderne føler sig trygge i en forandringsproces"

20.12.2023Bredana Axcite A/S

Sponseret

Konsulent efter 17 år i Koldings største virksomhed