Big Data vender op og ned på erhvervslivet

Artikel fra Effektivitet nr. 4 2014

13.01.2015

Sponseret

Sebastian Cappelen, Journalist, Alexandra Instituttet A/S, effektivitet.dk

De fire v’er er et kernebegreb inden for Big Data. Det handler om volume, variety, velocity og value. De første tre beskriver trenden med at datamængderne stiger, i takt med at flere ting bliver koblet på nettet. Den sidste handler om, hvordan der kan skabes samfundsmæssig værdi af data. Data er gået hen og blevet en handelsvare, der skaber helt nye måder at drive forretning på, og som kan vende op og ned på erhvervslivet. Vi kigger her på, hvad det er for nogle områder, hvor brugen af Big Data slår igennem i øjeblikket.

Big Data er ikke længere kun et buzzword. Teknologien er her allerede, og den bliver brugt til en lang stribe formål, der spænder lige fra trafikplanlægning og optimering af processer til individualisering af markedsføring. Datamængden stiger, i takt med at flere ting bliver koblet på nettet. Det er data fra telefoner, computere, GPS-data, fra infrastruktur i byer eller fra bygninger eller fabrikker, der er udstyret med sensorer.

"Danske virksomheder skal finde ud af, hvordan data kan skabe værdi for brugere og kunder", forklarer vicedirektør Martin Møller fra Alexandra Instituttet, der er med i Infinits interessegruppe for Big Data.

"Det handler om finde ud af, hvor værdien af data ligger. Man kunne forestille sig nogle produktionsvirksomheder, der producerer data, som de ikke bruger til noget. Det kan for eksempel være en vindmølleproducent, der måler på vinden, og de data har måske værdi i en anden sammenhæng, hvor man anvender dem til at lave nye forretningsmodeller ud fra.

Målet med Infinits Big Data-gruppe er at afdække, hvad det er for nogle datamængder og typer af data, som virksomhederne kan arbejde med, så de kan blive mere datadrevne.

Der er behov for at hjælpe danske virksomheder med bedre forståelse af data, så det skaber værdi for dem, og her håber vi, at OPI-modellen (Offentlig-Privat Innovation), altså hvor det offentlige stiller dataene til rådighed, kan skabe mere innovation med brugen af data. Det kan eksempelvis være realtidsdata om trafikforhold og vejarbejde, hvor innovative virksomheder kan tilbyde tjenester, der kan afvikle trafikken bedre i byerne."

Det industrielle internet vokser

Der er ingen tvivl om, at datamængden stiger. Martin Møller peger på de fire v’er, volume, variety, value og velocity. I forhold til volume så viser en opgørelse fra IDC, at Big Data markedet vil vokse med 27 procent til 32 milliarder dollars i 2017. Det er mere end seks gange så meget som vækstraten på IKT-markedet http://www.digitimes.com/news/a20131219PR203.html.

Stephen Alstrup, professor på Københavns Universitet og en af ATV’s digitale vismænd, er også fagperson i Infinits interessegruppe. Han mener, at danske virksomheder bør interessere sig for value, altså, hvordan man kan bearbejde data og skabe helt nye forretningsmodeller:

"Det vigtigste budskab er, at hvis man som virksomhed klamrer sig til de produkter, man har i dag, og ikke interesserer sig for Big Data, så risikerer man at blive rendt over ende. Big Data transformerer den industrielle verden gennem at skabe maskiner, der kan se, høre og reagere mere effektivt. Man kan sige, at indtil videre har vi været fokuseret på at effektivisere ved at digitalisere. Men når verden først er digitaliseret, så træder vi ind i en ny tid, hvor vores produkter og software autoopdateres uafbrudt eller over natten.

Men væksten i regnekraften følger slet ikke med i den eksplosive vækst i datamængder. Derfor bliver der et konstant stigende behov for it-eksperter på højeste niveau. De, der kan regne på flere data, vinder. Det har både Dansk Industri og regeringen indset, og de sætter massivt ind på at forøge tilgangen af it-eksperter. For eksempel skal alle skolebørn fra næste år lære at programmere.

- Vi ser flere eksempler på, hvordan der opstår nye virksomheder med Big Data. Grundlæggende tager de data, der er ustruktureret, kombinerer det med software og skaber ud af det et helt nyt produkt. Det oplever vi eksempler på, når vi booker et fly, når vi bestiller hotelværelser eller bestiller en taxa, eller i de forskellige betalingssystemer. Med Big Data bliver denne tankegang, og muligederne for at realisere den, voldsomt accelereret," forklarer Stephen Alstrup.

Fra standardisering til personlig tilpasning

"Forbrugerne skaber enorme mængder data ved hvert eneste telefonopkald eller køb på nettet, og mange virksomheder skaber allerede i dag en personlig oplevelse på baggrund af de data, og det vil man se endnu mere i fremtiden", mener Stephen Alstrup. "Vi vil gå fra standardisering til individualisering. Mantraet har tidligere været, at der kun skal være én ost i køledisken, men med Big Data kan vi individualisere produkterne. Forbrugerne skaber enorme mængder data ved hvert eneste klik, ved opdatering på sociale medier eller med ting, de køber. De data kan man bruge til at skabe en mere personlig oplevelse. Helt naivt: I stedet for at sende den samme reklameavis ud til alle, så kan man lave personligt rettede e-mail kampagner.

Dertil kommer, at evnen til at finde sammenhæng mellem virkning og årsag dels bliver billigere og dels bliver bedre. Det betyder, at vi for eksempel kan få medicin optimeret til den enkelte, så man opnår den maksimale effekt med de mindst mulige bivirkninger.

Følg mælken med nanosensorer

"Big Data har brede anvendelsesmuligheder i en lang række sektorer", forklarer professor Torben Bach Pedersen fra Center for Data-Intensive Systemer (DAISY) på Aalborg Universitet, og også fagperson i Infinits interessegruppe. "Med sensorer som RFID, der er en lille kombineret antenne og chip, som man kan printe ud for mindre end en krone, så bliver det muligt at følge produkternes vej fra producent til forbruger, eller for den sags skyld helt frem til de forbruges eller destrueres. Det skaber blandt andet store perspektiver for detailhandlen, hvor mælkeproducenten kan følge mælken helt ud til forbrugerne, eller slagteriet kan se, hvor kødet kommer hen. Eller hvis man sætter RFID-tags på kufferterne i lufthavne, så kan man holde styr på, hvor langt bagagen er på rullebåndet. Det gør også op med problemet med traditionelle stregkoder, hvor op mod ti procent ikke kan læses, fordi de bliver krøllet. RFID gør det også muligt at aflæse en hel vogn fuld af bagage på én gang.

Individualisering af ruteplanlægningen

Data skaber også nye perspektiver med trafikplanlægningen. I dag har man typisk gravet spoler i vejene til at måle trafikmængden, og hvor hurtigt folk kører. Men det virker naturligvis kun de steder, hvor de er gravet ned. Her kan GPS-data være afløseren til at afsløre trafikprop-problemer. Det viser et eksempel fra Aalborg Universitet, hvor man har indsamlet 3,4 milliarder GPS-målinger fra taxakørsel og sygetransport og brugt dem til at kortlægge bilkøer og trafikpropper på det danske vejnet. Ved at bruge GPS-data har man derigennem fået en langt mere præcis ruteplanlægning. Stort set alle kommuner er med i projektet, og erfaringen viser, at kommunerne kan spare fem til ti procent på taxakørslen", forklarer Torben Bach Pedersen.

I Californien og Holland kører man forsøg, hvor folk har en app på telefonen, der sender GPS positionen ind, hvorefter de så får at vide, hvor der er risiko for kø og samtidig får et forslag til en rute, der bringer dem hurtigere på arbejde. En af pointerne er, at for eksempel 60 procent får at vide, at de skal blive på motorvejen, mens de andre bliver sendt en anden vej. Bundlinjen er, at alle kommer hurtigere frem, fordi der kommer mindre trafik på motorvejen. Man individualiserer på den måde ruteplanlægningen.

Smart Grid lige om hjørnet

"I 2050 har man en forventning om, at elforbruget bliver tredoblet, og samtidig bliver forsyningen mere svingende, fordi meget af energien vil komme fra vindmøller eller solenergi. For ti år siden skruede vi op og ned for kraftvarmeværkerne, men det kan man ikke med vindmøller og solfangere, og i takt med at el-produktionen bliver flyttet derover, så bliver man nødt til at gøre energibehovet mere fleksibelt. Det kan vi gøre ved at koble vores el-biler, opvaskemaskiner, køleskabe, varmepumper og frysere på nettet. I 2050 vil op mod 80 procent af energibehovet være fleksibelt. Opvaskemaskinen får måske to knapper: En, der hedder, "start nu" og en, der hedder "start senere". Det betyder, at du kan fortælle systemet, at i det her tidsrum har du brug for halvanden kilowatt time, og så starter den måske klokken to i nat, hvor der er meget vind og ikke er så meget forbrug", forklarer Torben Bach Pedersen.

Sikkerhed bliver en vigtig del

"I takt med at flere ting bliver koblet på nettet, så vil virksomheder og organisationer også fokusere mere på datasikkerhed for at beskytte privatlivets fred hos deres kunder og brugere", mener Martin Møller.

"Der bliver generet en masse data via apparater og sensorer, og det skaber helt nye sikkerheds-paradigmer, hvor man har behov for at beskytte data, fordi det ligger alle mulige steder. Man kan for eksempel tage energiområdet, hvor sensorer som vindmålere, vandmålere og intelligente elmålere allerede i dag bliver koblet på nettet med hver deres sæt af sikkerhedsrisici", forklarer han.

Behøver ikke være Big

Data har været tilgængelig længe, men Martin Møller mener, at mange sikkert vil sige, at de ikke har de store datamængder, men man kan på samme måde skabe værdi, også ud af mindre datamængder. "Vi er begyndt at sige, at det ikke behøver at være Big Data. Der er masser af data, der bliver udnyttet, men der er også masser af data, der ligger hen dødt, så spørgsmålet er, hvordan vi kan udnytte det endnu mere. Vi vil se flere virksomheder, der finder muligheder for at udnytte indsigt i mindre datasæt", forklarer han.

Fakta om Infinits Big Data-gruppe:

Gruppen har primært fokus på forskning og teknologier inden for Big Data, men gruppen kigger også på anvendelse af Big Data-teknologier.

Målet er at skabe forståelse for teknologier og muligheder med Big Data, så danske virksomheder kan blive mere datadrevne og opnå større

dataforståelse. Det kan være inden for dataopsamling, datalagring, dataanalyse eller dataanvendelse. Læs mere om gruppen her http://www.infinit.dk/dk/interessegrupper/big_data__business_intelligenc....

Mere fra...

26.09.2018effektivitet.dk

Sponseret

Servitization: Extended Business Model for more Revenue and Profit

12.09.2018effektivitet.dk

Sponseret

Ny efteruddannelse i Operations og Supply Chain Management på DTU

29.08.2018effektivitet.dk

Sponseret

Brug problemer til at skabe innovation og udvikling

15.08.2018effektivitet.dk

Sponseret

Spring Servitization Conference på Copenhagen Business School

17.07.2018effektivitet.dk

Sponseret

Aktuelle værktøjer: 6 steps - og på vej mod Toyotas A3 niveau

05.07.2018effektivitet.dk

Sponseret

Vind fremtiden