Jobopslag

AXACON SØGER 2-3 LOGISTIK OG WMS-KONSULENTER

Axacon

www.axacon.dk

  • Avh@Axacon.dk
  • 86 40 42 18
  • Niels Brocks Gade 8, 8900 Randers C
Se profil  
Stilling: WMS-KONSULENT
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Midtjylland
Oprettelses­dato: 07.02.2018
Søg job  

Axacon har succes med at levere løsninger til lagerstyring, og har derfor brug for at udvide organisationen. I første omgang med 2-3 konsulenter til konkrete kundeprojekter. Så er du en problemløser, der tænker analytisk og elsker at hjælpe andre – så er det måske lige dig, vi har brug for.

Du sidder i dag med ansvaret for lager eller logistik hos en virksomhed, hvor disse områder anses for forretningskritiske. Alternativt er du systemkonsulent, lean ekspert, eller besidder anden form for relevant erfaring i logistik, lager eller WMS.

Du har ambitioner om at omsætte dine praktiske erfaringer med logistik og din flair for IT i en ny og udfordrende rolle.

Du kan gøre en forskel

Axacon lever af at gøre flowet på lageret hurtigere, smartere og mere effektivt for vores kunder. Vi har brug for en erfaren konsulent, der kan hjælpe kunderne i jagten på sekunder og minutter i lagerflowet.

Du skal både kunne forstå kundens lager og Axacons software og have et godt øje for muligheder for optimering. Dine opgaver i stillingen er blandt andre, at:

Møde kunderne og forstå deres behov og udfordringer i lagerflowet
Analysere lagerflows og finde optimeringsmuligheder, ved anvendelse af Axacon WMS og vores Business Intelligence-værktøj
Rådgive kunderne og beregne, hvor meget der kan spares i tid og penge
Undervise og yde support til kunden i brugen af Axacon WMS-løsningen
Deltage i hotline og vagtordning efter oplæring
Dine personlige egenskaber er blandt andre:

Selvstændig, med drive
God til at lytte og skabe kontakt
Serviceminded og løsningsorienteret/analyserende
Kommunikerer og formidler klart
Positiv indstilling og trives med udfordringer
Derudover er bil og kørekort nødvendige forudsætninger.

En virksomhed med en vækstplan

Axacon er en virksomhed med speciale i intelligent lagerstyring. Vi har et godt produkt med efterspørgsel på vores løsninger og har været i markedet siden 1999. Vi har en flad organisation, og du vil komme til at arbejde selvstændigt med stor indflydelse på din hverdag.

Vi har foretaget et generationsskifte i ledelsen og ejerkredsen i januar 2018 og står nu med en ambitiøs og realistisk vækstplan, hvor vi over en årrække vil opnå en førende position på det nordiske marked.

Ansøg nu

Ansøgninger sendes til COO Anya Varnich Hansen på avh@axacon.dk. Ring til Anya på tlf. 4036 5537, hvis du har spørgsmål, og læs mere på vores hjemmeside: www.axacon.dk.

Tags: Axacon

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere