Analyse: Automatiseringen gør det sværere for transportbranchen at tage socialt ansvar

Cirka halvdelen af de ansatte i transportbranchens smv'er udfører arbejde, hvor langt størstedelen nemt kan automatiseres, viser ny undersøgelse. Det går i sidste ende ud over de udsatte borgere, der besidder mange af den type jobs.

Automatiseringspotentialet er især stort inden for industri og transport. Og det er ikke kun en god ting, mener Den Sociale Kapitalfond. .

07.11.2017

SCM.dk

I Danmark har 820.000 personer et job, hvor opgaverne i høj grad kan erstattes af automatisering og ny teknologi. Det viser ny analyse fra Den Sociale Kapitalfond. Næsten halvdelen af de stillinger hører til i små eller mellemstore virksomheder (SMV’er).

Det er særligt inden for handel, anlægsarbejde, industri og transport, at automatiseringspotentialet er stort. Så stort, at robotter og teknologi kan klare de fleste af to ud af tre medarbejderes opgaver i branchernes SMV’er, vurderer fonden i analysen.

Transportbranchen er den næstmest udsatte branche, når det kommer til automatisering og ny teknologi. For selvom automatiseringen kan give produktivitetsforbedringer, kan det også gå hårdt ud over samfundets udsatte grupper, der besidder de jobs, der ville blive erstattet. Kilde: Den Sociale Kapitalfond. .

Det betyder både, at det for mange af virksomhederne bliver muligt at effektivisere og skabe mere profit, men samtidig kan det også gå hårdt ud over de ansatte, der besidder den type stillinger, forklarer analysechef fra Den Sociale Kapitalfond, Kristian Thor Jakobsen:

”I små og mellemstore virksomheder ligger der formentlig et stort potentiale for produktivitetsforbedringer, hvis de kommende teknologiske muligheder udnyttes. Men der tegner sig samtidigt en væsentlig udfordring i forhold til beskæftigelsen – ikke mindst for udsatte borgere”, siger Kristian Thor Jakobsen.

Læs også: 2017 er rekordår for investeringer i automatisering

I sidste ende vil det ramme de SMV’ere, der er gode til at tage socialt ansvar ved at ansætte personer i fleks- og skånejobs. Og de vil gå ud over borgere, der i forvejen har svært ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet, vurderer Den Sociale Kapitalfond.  

Læs hele analysen, der er en del af udviklingsprojektet ’Disrupted?’, her.

-CHM 

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

18.04.2024SCM.dk

Logistikaktør går sikkerheden efter i sømmene

17.04.2024SCM.dk

Maersk opgiver at sælge containerfabrikker

16.04.2024DACHSER Intelligent Logistics

Sponseret

Dachser overtager logistikudbyderen Brummer

15.04.2024SCM.dk

Net zero mål for CO2 er problematiske for mange virksomheder

12.04.2024SCM.dk

Industrivirksomhed vender ESG-krav til fordel

11.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

CSRD - hvem, hvad, hvor og hvordan?

11.04.2024SCM.dk

Ny retspraksis i Europa: Klimabeskyttelse som menneskeret

09.04.2024SCM.dk

Vigtigt skridt for den grønne omstilling

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle