Amazon vil skabe 15.000 nye job i Europa i år

Den amerikanske e-handelsgigant Amazon opruster kraftigt i Europa, hvor man i løbet af det næste års tid vil ansætte i alt 15.000 nye medarbejdere. Hjemme i USA er målsætningen 100.000 job over de kommende 18 måneder.

Amazon vil ansætte tusindvis af nye folk i Europa. Mange til at arbejde i fulfillment centre som dette i Skotland. Foto: Chris Watt/Amazon.

21.02.2017

SCM.dk

Her meldte koncernens europæiske division således ud, at man vil skabe 15.000 nye fuldtidsstillinger over hele Europa i løbet af 2017. Dermed vil Amazons arbejdsstyrke i EU og omegn vokse fra omkring 50.000 i december sidste år til godt 65.000 inden dette års udgang.

De nye arbejdspladser vil ifølge Amazon blive tilgængelige for mennesker i en lang række europæiske lande og med alle typer erfaring, uddannelse og kompetencer, lige fra ingeniører og softwareudviklere til dem, der vil have en entry-level position og træning på jobbet. En stor del af ansættelserne vil ske i de mange nye fulfillment centre, Amazon pt. er ved at opføre i Frankrig, Tyskland, Polen, Spanien og Storbritannien.

”Vi fortsætter med at investere massivt på tværs af Europa i fulfillment, kundeservice, cloud-teknologi, forskning og udvikling, machine learning, avanceret logistik og meget andet”, siger vice president for Amazon EU Retail, Xavier Garambois.

En af de store nationale vindere i Amazons planer er Storbritannien, der kan se frem til 5000 nye arbejdspladser oveni i de 19.000, der allerede er beskæftiget i e-handelsgigantens enorme maskineri. Igen spænder ansættelserne bredt; fra hovedkontoret i London over kundeservice i Edinburgh til adskillige fulfillment centre og specialister til Amazons forskellige tjenester såsom Alexa, Prime Air, Prime Video, cloud computing i AWS og meget andet.

Læs også: DHL: E-handel mellem lande har enormt vækstpotentiale

Udmeldingen om den europæiske oprustning kommer kun godt en måneds tid efter Amazons meddelelse om, at man agter at udvide forretningen mindst ligeså voldsomt på hjemmemarkedet i USA. Her vil man således hyre 100.000 nye folk over de næste 18 måneder, hvilket vil bringe den samlede medarbejderskare op på 280.000 i midten af 2018.

-AK

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

18.04.2024SCM.dk

Fremtidens plastproduktion skal udvikles af CO2

18.04.2024SCM.dk

Logistikaktør går sikkerheden efter i sømmene

05.04.2024Swisslog

Sponseret

Inbjudan Webinar: Strategisk lagerautomation - 25 april

05.04.2024Zetes

Sponseret

Prévoté transforms inventory management with the ZetesMedea Full Pallet Inventory solution

05.04.2024SCM.dk

Materialehåndtering og robotautomatisering løftes til nyt niveau

04.04.2024TECSYS A/S

Sponseret

Er dit lager klar til en omnichannel strategi?

04.04.2024TECSYS A/S

Sponseret

Lagerteknologi: Top 5 systemer til at øge effektiviteten

03.04.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Technicon A/S og Toyota Material Handling Danmark A/S indgår samarbejde

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle