Annonce

Opret nyhed

Abax' hold i Beijing på scenen for at modtage Excellent Solution-prisen. Foto: Abax

Abax får tildelt ’Excellent Solution’-pris i Kina

Der var brede smil hos Abax-delegationen, da den modtog 'Excellent Solution'-prisen for sin teknologiske kørebog Triplog ved ITS Asia Intertraffic China.

BRANCHENYT

Da Intertraffic China fra den 4. til den 6. maj slog dørene op i Beijing for en af de største transportudstillinger i verden, havde man en glædelig nyhed til en af Nordens transportvirksomheder.

Læs også: Techfirma vokser og finder ny hjemmebane

Her modtog transportteknologi-virksomheden Abax nemlig ’Excellent Solution’-prisen for sin elektroniske kørebog Triplog, der automatisk registrerer alle køretøjets ture via GPS.

Stabil og pålidelig løsning
Kriterierne for at modtage en sådan er, at den specifikke løsning skal være stabil, pålidelig, let at bruge og yderst effektiv.

Derudover skal det vindende projekt være innovativt og kunne skabe både sociale og økonomiske fordele foruden god feedback fra kunderne:

”Det er rigtig gode nyheder og en fantastisk dag for os alle, der arbejder i Abax. Intertraffic China er en af de største transportudstillinger i verden, og vi er utroligt stolte over, at vores teknologi har vundet denne pris”, siger Petter Quinsgaard, der er CEO i Abax Group.

Vi skal turde være innovative
Men selvom man hos Abax er glade for at vinde prisen, er det imidlertid ikke det vigtigste for virksomheden:

”Det er altid sjovt at vinde priser og trofæer, men det vigtigste er, at vi tør være innovative. Især når det handler om ny teknologi og vækst i nye markeder. Vi er taknemmelige og ydmyge overfor den anerkendelse, vi har modtaget i Kina", siger Bjørn Erik Helgeland, der er COO i Abax Group.

Læs også: It-branchens omsætning når nye højder

ITS Asia Intertraffic China blev afholdt i Shanghai New International Expo Centre og har mere end 500 udstillere og 35.000 besøgende.

Inden for det næste års tid vil udstillingen også lægge vejen forbi Istanbul, Mexico og Amsterdam.

- EL

Bring en kommentar

God kommentarskik. Hold en god tone i kommentarerne, undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter. Læg kun link på din kommentar, såfremt det er relevant for debatten. Vær opmærksom på, at debatten modereres af portalens redaktion.

Annonce

Relaterede virksomheder

Relaterede artikler

Annonce

Annonce

Annonce