3PL’er bliver kundernes forlængede arm

Den seneste udgave af Gartners Magic Quadrants for tredjepartslogistik-virksomheder slår fast, at kunder først og fremmest går efter evne til at udvikle relationer.

Her er det 3PL’eren Kuehne + Nagel, som har udviklet en specialløsning til bilindustrien. Foto: Kuehne + Nagel.

18.04.2018

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Outsourcing af logistik bevæger sig mod langtidsholdbare partnerskaber. Det er ifølge rådgivningsvirksomheden Gartner den vigtigste tendens på markedet for tredjepartslogistik (3PL).

Supply chain-ledere og logistikchefer lægger i større og større udstrækning mere ansvar over på 3PL’er, og de baserer i stigende grad deres drift på, at 3PL’er leverer strategisk overblik og animerer forandringer af forretningsprocesser. Nogle 3PL’er er på vej til at blive en naturlig forlængelse af kundens forsyningskæde, og det kræver excellente evner til at udvikle relationer. Det fremgår af Gartners ”Magic Quadrant for Third-Party Logistics Providers, Worldwide” fra maj 2016.

Gartners Magic Quadrant, 3PL

Ledere:

  • DB Schenker
  • Kuehne + Nagel
  • DHL
  • UPS Supply Chain Solutions
  • Agility
  • Geodis

Udfordrere:

  • Expeditors
  • Ceva Logistics
  • Damco
  • DSV

Nicheaktører:

  • Panalpina
  • XPO Logistics
  • Pantos Logistics
  • APL Logistics
  • Yusen Logistics

De visionære:

  • Bolloré Logistics (tidligere SDV)

Vækst på 3-11 procent
Analysen finder frem til, at 3PL’er omfattet af undersøgelsen havde en vækst i omsætning på mellem 3 og 11 procent. Det vurderer Gartner reflekterer en global økonomi i fremgang, men rådgivningsvirksomheden forudser også, at 3PL’er økonomiske resultater i fremtiden vil blive udfordret af:

  • Økonomisk uro eller modvind i for eksempel Kina og Europa.
  • Behov for at investere i nye aktiver, nyt udstyr og ny teknologi.
  • Behov for at fastholde og rekruttere talent.

Gartners Magic Quadrant kategoriserer 3PL’er i fire kvadranter ud fra 3PL’ernes evne til henholdsvis at eksekvere og være visionære. 3PL vil i denne sammenhæng sige leverandører, der udfører logistikservices for kunder. Det omfatter ikke rene transportservices, og undersøgelsen omfatter derfor ikke transportselskaber.

Den omfatter dog transportselskaber, der har dedikerede og separate logistikservicedivisioner eller datterselskaber som for eksempel UPS Supply Chain Solutions og A.P.Møller-Mærsks Damco; men det er kun omsætning fra 3PL-divisionen, der er medtaget i undersøgelsen.

Data og teknologi skiller vinderne fra taberne
E-handel og ikke mindst nye teknologier spiller ifølge Gartner en afgørende rolle for 3PL’ers succes. Alle 3PL’er skal have dedikerede services, der kan understøtte kundernes e-handel, og alle forventer, at e-handelsdelen kun vil vokse de kommende år.

Derudover er teknologi og ikke mindst evnen til at håndtere data en helt afgørende konkurrenceparameter. Big data, kunstig intelligens og machine learning vokser kraftigt, og kunderne søger derfor efter 3PL-partnere, der kan hjælpe med at indfange, analysere og eksekvere information. Integration til kundernes systemer er vitalt, og gennemsigtighed, der kan forebygge logistikchefens mareridt om at miste kontrol med netværket, er centralt.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Denne artikel er del af et tema:

Tema om distribution

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

Kunstig intelligens kan bane vej for mere resiliente og regenerative værdikæder

18.04.2024SCM.dk

Fremtidens plastproduktion skal udvikles af CO2

05.04.2024Swisslog

Sponseret

Inbjudan Webinar: Strategisk lagerautomation - 25 april

05.04.2024Zetes

Sponseret

Prévoté transforms inventory management with the ZetesMedea Full Pallet Inventory solution

05.04.2024SCM.dk

Materialehåndtering og robotautomatisering løftes til nyt niveau

04.04.2024TECSYS A/S

Sponseret

Er dit lager klar til en omnichannel strategi?

04.04.2024TECSYS A/S

Sponseret

Lagerteknologi: Top 5 systemer til at øge effektiviteten

03.04.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Technicon A/S og Toyota Material Handling Danmark A/S indgår samarbejde

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle