Årets danmarksmester i SCM blev… BWSC

BWSC (Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S), der leverer nøglefærdige kraftværker over hele verden, er de sidste 2,5 år blevet både hurtigere, omkostningslettere, mere leveringspålidelig og har frigjort arbejdskapital for 50 millioner kroner. Det er nogle af årsagerne til, at virksomheden modtager Supply Chain Prisen 2017.

Fra venstre: Jan Lythcke-Jørgensen, Næstformand, effektivitet.dk; Nikolaj Holmer Nissen, Director, Contracting BWSC; Anders Starup Adelby Pedersen, General Manager, Global Supply Chain BWSC og Lene Reipuert, Operation Performance Management PostNord Danmark (som uddelte prisen). Foto: effektivitet.dk. .

15.06.2018

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Om Den Danske Supply Chain Pris

Den Danske Supply Chain Pris uddeles af effektivitet.dk. Det er 24. år i træk, at Den Danske Supply Chain Pris uddeles til en virksomhed som anerkendelse for at have arbejdet aktivt med supply chain og opnået resultater, som er blandt de bedste i branchen.

De sidste fem års vindere er:

  • 2016: AMBU
  • 2015: Widex
  • 2014: Danfoss
  • 2013: GN Resound

Læs mere på www.Dendanskesupplychainkonference.dk.

BWSC (Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S) er ”landforretningen” af det gamle B&W, hvor dieselmotorer har været udgangspunktet for at levere kraftværker baseret på fossile brændstoffer. Inden for de seneste år har BWSC tilføjet biomassebaserede kraftværker til porteføljen.

Det er effektivitet.dk, som står bag Supply Chain Prisen, der blev uddelt på den årlige danske Supply Chain Konference den 14. juni 2018 i DGI-byen.

I begrundelsen for at tildele årets Supply Chain Pris hedder det blandt andet, at prisen gives for deres Global Supply Chains (GSC) imponerende udvikling. BWSC har ingen egenproduktion, så virksomheden indkøber alt. Det giver en høj kompleksitet både teknisk og styringsmæssigt.

Dommerkomitéen fremhæver særligt:

”Projektet er bygget op over en ny vision og mission for GSC, der har fungeret som taktgiver og ledestjerne for en række initiativer til industrialisering af værdikæden:

  • Fra reaktiv brandslukning til proaktiv taktisk styring af hele materiale-flowet. 
  • Effektivisering og automatisering af arbejdsprocesser samt øget værdiskabelse i logistikken.
  • Professionalisering af indkøbsarbejdet mod strategisk partnerskab for at sikre øget konkurrencedygtighed.

Om BWSC

Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S (BWSC) er et dansk ingeniør- og entreprenørfirma, der udvikler, bygger, opererer og ejer højeffektive kraftværker baseret på biomasse, biogas samt gas og diesel. Hovedparten af projekterne leveres som nøglefærdige anlæg.

BWSC har leveret over 180 kraftværker til 53 lande verden over med en samlet kapacitet på mere end 3.500 MW. BWSC har pt. igangværende aktiviteter i Storbritannien, Japan, Færøerne, Libanon, Sri Lanka, Kenya, Mali og Benin. I 2017 omsatte BWSC for DKK 2,9 mia., og ordrebogen beløb sig til DKK 7,1 mia. ved udgangen af 2017. 

Kåringen af BWSC som årets vinder sker dels for de overbevisende supply chain resultater, men også fordi virksomheden via en række gode løsningselementer er påbegyndt industrialiseringsprocessen fra klassisk ”byggeprojekt” til ”industrialisering” i en traditionelt ret konservativ, ingeniørdrevet byggeprojekt-branche.

Initiativerne i projektet, og dem som er på tegnebrættet, indikerer klart, at projektet er integreret i virksomheden på en måde, så man ikke vender tilbage til tidligere tiders ”hændelses-styring”, men udnytter projektet som et springbræt til yderligere forbedringer andre steder i projektforretningen”.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

14.04.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

10.04.2024SCM.dk

Et væld af nye emballageformer står på spring i Danmark

09.04.2024Industriens Fond

Sponseret

Kan vi klare os uden Kina?

05.04.2024Global AGV

Sponseret

5 fordele ved at skalere din produktion med AGV

03.04.2024WITRON Group

Sponseret

20 years of successful partnership

02.04.2024SCM.dk

Cybersikkerhed giver nye karriereveje for unge

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle