”Agent” viser nye veje i produktionen

Robot-forskere arbejder på at udvikle en produktionsteknologi, som selv kan træffe beslutning om, varer fx skal på lager, håndteres på en anden maskine eller via en anden forsyningskanal - et såkaldt Multi-Agent System. Systemet er dog endnu ikke fuldt udviklet og har derfor hidtil haft svært ved at vinde fodfæste.

07.04.2009

SCM.dk

I en traditionel virksomhed vil man sædvanligvis planlægge produktion, forsyningsgang, varelager og andre forretningsprocesser i så god tid som mulig. Alle virksomheder oplever imidlertid i perioder, at planlægningen ikke går som forudset. Noget kommer for sent, eller forskellige processer ændres eller forskydes i forhold til hinanden.

På RoboCluster, som bistår erhvervsvirksomheder og forskningsinstitutioner med udvikling af robotteknologi, har man derfor gennem flere år arbejdet med udvikling af et såkaldt Multi-Agent System. Systemet, hvis grundprincipper blev udviklet allerede i slutningen af 1990’erme, og som endnu ikke er taget i brug på nogen produktionsvirksomhed, går i korthed ud på, at beslutninger ikke længere træffes fra et centralt sted. I stedet er de lagt ud lokalt i virksomheden.

”Agenten kan bedst betegnes som en lokal og elektronisk styret kontrolenhed, der selv træffer beslutning om, hvorvidt varer f.eks. skal lægges på lager, håndteres på en anden maskine eller via en anden forsyningskanal. Herved opnås øget fleksibilitet, mulighed for mere varieret produktion samt mere systematisk tilrettelæggelse af arbejdet”, forklarer projektchef Niels Jul Jacobsen fra RoboCluster.

”Ud fra de allerede kendte fremgangsmåder at opsætte produktionsapparatet på analyserer agenten mulige alternative beslutningsveje. Når beslutningerne er analyseret, finder man ud af, hvilke agenter som skal bruges hvor. Endelig undersøges det, hvordan disse skal kommunikere sammen”.

Arbejder på forbedring
Niels Jul Jacobsen mener, at årsagen til, at Multi-Agenten endnu ikke har vundet indpas hos virksomhederne, skal søges i, at produktionsfolk har svært ved at omstille sig, når de først én gang er blevet skolet i at anvende en helt anden produktionsfilosofi.

”Derfor arbejder vi nu på at udvikle de manglende værktøjer, som gør metoden lettere og mere overskuelig at benytte. Det indebærer blandt andet, at det gerne skulle blive nemmere for produktions- og logistikfolk at simulere processen. Derudover er det en forudsætning, at produktionsgangen i forvejen er smidigt tilrettelagt. Og endelig må anvendelse af Multi-Agenter ikke være nogen hindring for, at produktionen hurtigt kan omstilles. Systemet er derfor kun nyttigt, hvis det er robust og driftsikkert”, siger Niels Jul Jacobsen.

I en almindelig produktion sker der i snit 1,3 uforudsete ændringer pr. dag. Værktøjet skal derfor sikre, at systemet effektivt og problemløst kan håndtere mindre ændringer, uden at hele produktionen stopper, og den funktion arbejder man fortsat på at gøre bedre.

”Samtidig håber vi også, at teknologien med tiden vil være i stand til at håndtere flaskehalse på en lettere måde”, siger Niels Jul Jacobsen.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

12.04.2024SCM.dk

Alt for få virksomheder kan håndtere cyberangreb

08.04.2024SCM.dk

Forskere efterlyser bæredygtig og ansvarlig AI-udvikling

02.04.2024TrueCommerce

Sponseret

Nyt om elektronisk fakturering i Belgien

26.03.2024SCM.dk

Cybersikkerhed fylder arbejdslivet for mange

26.03.2024TrueCommerce

Sponseret

Elektronisk fakturering i Tyskland

25.03.2024SCM.dk

Pallerobot revolutionerer pallehåndtering med kunstig intelligens

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle